Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Aalborg privatbaner > Aalborg Privatbaner - rullende materiel > Personvogne

Personvogne

Aalborg Privatbaners person- og rejsegodsvogne.

Tiden lige omkring århundredskiftet var lidt af en brydningstid i personvognsmateriellets historie. Nye vogntyper - gennemgangsvogne i form af både sidegangs- og midtergangsvogne - begyndte at afløse de hidtil enerådende kupevogne.

FFJ
Fjerritslev – Frederikshavn jernbane åbnede i 2 omgange, og det kom til at præge FFJ's vognpark. Først åbnedes Fjerritslev - Nørresundby i 1897. Her valgte man noget af det mest beskedne på markedet, nemlig nogle gammeldags kupe-vogne med fladt tag fra Waggonfabrik Güstrow:

2 A vogne med II og III kl.
2 B vogne med II og III kl.
1 C vogn med III kl.
2 D vogne med III kl. og postrum
2 E vogne (rejsegodsvogne)

FFJ C16 fotograferet 23. marts 1968 på Nørresundby havnestation. Oprindeligt C 75 leveret til banes åbning i 1899. Vognen er på et tidspunkt blevet forsynet med pladehjul i stedet for egerhjul.
I det flade stykke på taget var der oprindeligt små vinduer og sjalusier til frisk luft. Er på et tidspunkt blevet beklædt med tagpap - har formodentligt vist sig at være utæt.
En anden vogn af samme serie C72 oprindeligt C 13 er bevaret og restaureret af Kolding Lokomotiv Klub. Foto: Jørgen Hagger Jensen

Vognenes totalhøjde var ca 3.34 m, svarende til det, som Jydsk Fynske Statsbaner forlod i 1882 til fordel for det større mål 3,5 m. Kupestørrelserne var heller ikke imponerende: II klasses 1715 mm kunne lige gå an, men på III kl. var det i underkanten med 1400 - 1500 mm, hvor man ellers skulle til Sjællandske Jernbaneselskabs ældste vogne for at finde det mindste af disse mål. Rejsegodsvognene var bygget med udvendige stolper og bræddebeklædning som på godsvogne, og denne byggeskik blev forbillede for Aalborgbanernes følgende rejsegodsvogne.
 
De kombinerede II og III kl. vogne havde kun 4 fag vinduer, hvor de fleste andre baner indrettede sig med 5 fag. Alle vognene var midtergangsvogne. Rejsegodsvognene var også her bygget som godsvogne med udvendige stolper, dog med åbne endeperroner lige som personvognene. Vognene var leveret af Scandia, og det var en af de få gange, hvor Scandia byggede vogne i "Vulcan-stilen”.

Rejsegodsvognene havde fladt tag, og det havde de 6 små kombinerede person- og kedelvogne også. Med kun 2 fag vinduer og et kedelrum kunne de dårligt blive mindre, men den minimale størrelse har nok været et forsøg på at holde vægten nede. Vognene blev i 1909 ombygget med 4 fag vinduer og kedelrum på den måde, at de forlængede vognkasser blev flyttet over på helt nye undervogne med en bogie under kedelrummet.
De kombinerede II & III kl. vogne havde polstrede II kl. kupeer i hver sin ende af vognen, og det var igen et træk, de havde fælles med Sjællandske Jernbaneselskabs vogne. De kombinerede post- og personvogne var de laveste i hele leverancen og tillige dem med de mindste kupeer.

Denne første leverance synes at have været et nummer for spartansk, for til resten af FFJ, strækningen Nørresundby - Sæby - Frederikshavn, valgte man materiel fra Scandia. Det blev vogne med tagrytter og åbne endeperroner, ganske som på de mest moderne vogne på andre baner, men for at markere den nordjydske sparsommelighed valgte man i videst muligt omfang vogne, der var et fag vinduer kortere end ellers....

Der anskaffedes:
4 A vogne med II og III kl.
2 B vogne med II og III kl.
5 C vogne med III kl.
6 Cv vogne med III kl. og varmekedel
3 D vogne med III kl. og postrum
3 E vogne (rejsegodsvogne)

ANSJ
Aars - Nibe - Svendstrup blev åbnet i 1899, næsten samtidig med Sæbybanen. Her købtes lokomotiver i Belgien og kombinerede dem med helt moderne personvogne fra Vulcan i Maribo. Personvognene var rummelige sidegangsvogne med tvillingvinduer, tagryttertag og åbne endeperroner. To af personvognene var endog bogievogne med sidegang på II kl. og midtgang på III kl. Det blev samtlige Aalborgbaners eneste "rigtige" bogievogne, men de var for store til de beskedne nordjyske forhold og banen skilte sig af med dem.

Der blev anskaffet:
2 Ab vogne med II og III kl.
4 C vogne med III kl.
2 Da vogne med II kl. og post
3 E vogne (rejsegodsvogne)

Rejsegodsvognene adskilte sig lidt fra personvognene ved at have andre vinduer og trælistebeklædte sider, og de havde varmekedel til togopvarmning. Generelt var der god overensstemmelse mellem lokomotiver og vogne på ANSJ på et tidspunkt, hvor nogle baner ellers anskaffede store moderne vogne og de mindst mulige, ofte brugte lokomotiver.

FFJ Dae 21. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Hadsundbanens vogne
Den tredje af Aalborgbanerne blev Hadsundbanen med vogne leveret af Scandia. Det blev kupevogne, men de lignede ikke de andre baners kupevogne, for de havde tagrytter! Det var de eneste kupevogne i Danmark, der var indrettet sådan

Der blev anskaffet:
4 B vogne med II og III kl.
2 Bv vogne med II/III kl. og kedelrum
2 Db vogne med IUIII kl. og postrum
2 E vogne (rejsegodsvogne)
5 Qs vogne (stykgodsvogne)

Qs vognene var næsten ikke til at kende fra rejsegodsvognene. Alle personvognene var med ganske blandet indhold.

Kort efter århundredskiftet havde de tre Aalborgbaner således 3 stilarter repræsenterede: Små gammeldags kupevogne med fladt tag (FFJ), moderne kupevogne med tagrytter (AHJ), og helt moderne gennemgangsvogne (ANSJ, FFJ). Men det skulle blive endnu mere broget, for efterhånden, som trafikken steg, måtte der anskaffes endnu flere vogne. I 1904 tog Hadsundbanen hul på en helt ny stil: personvogne med 5 fag store vinduer i trærammer, pladebeklædte sider, åbne endeperroner og hvælvet tag. Frem til 1912 anskaffede banerne i alt 15 vogne: AHJ 10 midtergangsvogne III kl. og 2 sidegangsvogne III kl. med varmekedel, AHB fik 1 II og III kl. sidegangsvogn med varmekedel, og FFJ fik 2 II og III kl. sidegangsvogne. Vognene blev noget forskellige, nogle af sidegangsvognene havde tvillingvinduer, og midtergangsvognene fik efterhånden forskellige kombinationer af tvillingvinduer ved enderne, efterhånden som der blev indbygget toiletter.

Aalborgbanerne fortsatte med at anskaffe personvogne og gik i 1913 over til næste nummer, nemlig 6-fagsvogne med akselafstand 7,22 m. De første vogne havde store vinduer i trærammer (med tvillingvinduer i kedelrum), men senere vogne fra omkring 1916 fik små vinduer med spejlglasruder. Frem til 1923 anskaffede FFJ 6 III kl. vogne og 3 III kl. med varmekedel, AHB 2 III kl. og 2 III k1. med varmekedel, og AHJ 2 III ki, 2 III kl. med varmekedel og 3 III kl. med postrum. I alt 20 vogne, som alle var trælistebeklædte, med åbne endeperroner og hvælvet tag. Der blev samtidig anskaffet enkelte rejsegodsvogne, alle i sædvanlig godsvognsmodel.
Mens de to andre baner efterhånden havde fået kombinerede post- og personvogne af gennemgangstype, anskaffede FFJ i 1914 - 23 ialt 6 store kupevogne med postrum og enten III kl. eller II og III kl. Som kupevogne svarede de til DSB's nyeste type med hvælvet tag og jalousier over alle vinduer, men sammenlignet med FFJ's øvrige anskaffelser i samme tidsrum og AHJ's moderne kombinerede post- og personvogne virkede de nu noget gammeldags.

I 1923 var behovet for personvogne dækket, og personvognsmateriel blev herefter mest anskaffet i form af motorvogne, først Kielervogne og senere Triangelvogne.

Der skete løbende ombygninger og moderniseringer af personvognsmateriellet. Elektrisk lys indførtes således næsten fra banernes første år, og senere blev vogne indrettet som bivogne til motorvogne med egenvarme og rullelejer. Også rejsegodsvogne beholdt glatte sider langt op i tiden. Det gjaldt Nibebanens 3 oprindelige vogne, der dog blev noget ombygget, blandt andet med hvælvet tag, og en lidt mindre vogn, leveret til Hvalpsundbanen. Nogle af rejsegodsvognene fik akkumulatorbatterier til togbelysning og som regel en bogie eller lænkeaksler under akkumulatorenden. Det gav alt i alt en ret stor variation i rejsegodsvognenes udformning. I samme stil blev der i tidens løb bygget.
 
De lange kombinerede post- og personvogne blev fra midten af 1930'erne ombygget i flere omgange. Som regel blev to kupeer slået sammen til et rejsegodsrum, så der var både rejsende, post og rejsegods i samme vogn.  Ved nogle vogne fjernede man kupeerne helt, og de blev til kombinerede post- og rejsegodsvogne. Indtil videre beholdt man vognsidernes buede form, kun sløret af diverse hjemmelavede skydedøre, men efterhånden blev de fleste ombygget med listebeklædte lige vognsider. De fleste blev anvendt som bivogne til motorvognene lige til banernes lukning.

I 1948 var der kun 4 personvogne, der havde polstrede sæder, endog en I kl. personvogn fik man moderniseret. Samtidig blev trykluftudstyr indført på det materiel, der ikke havde det. Skinnebusserne blev de eneste bogievogne og deres indretning svarede stort set til den standard, der blev indført i 1930'erne.

I 1950'erne blev der gradvist ryddet op i vognparken, og de ældste vogne udgik. Resten havde en indretning efter tidens standard: Lavryggede lædersofaer, ret store vinduer. De fleste af vognene med varmekedel fik i stedet indrettet kupe i kedelrummet, men beholdt bogien i den ene ende.

Herefter skete der ikke ændringer af personvognsparken, der holdt sig stort set uændret i banernes sidste halve snes år.

AHB Cb 42 fotograferet 30 maj 1969. 54 pladser Længde over pufferne 13,5 m.
Fyrretræsbeklædt og bygget 1952 på APB værksted. Foto: Martin Jacobsen.

Se oversigt over rullende materiel i 1957 hos APB. PDF fil 4 MB