Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Aalborg privatbaner > Aalborg Privatbaner - rullende materiel > Skinnebusser

Skinnebusser

Aalborg Privatbaner fik i 1948 leveret ikke mindre end fem sæt skinnebusser FFJ Sm 2,3 og 4 (der var ingen vogne litreret Sm 1), AHB Sm 5 og AHJ Sm 6.

Indretningen af den første serie af skinnebusser.

Skinnebus med bivogn forlader Aabybro station. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

APB ønskede i begyndelsen af 1950'erne at modernisere hele lokomotiv- og vognparken, og fik i 1951 garanti af kommunerne for den fortsatte drift. Banerne gik omgående i gang med de ønskede moderniseringer, der omfattede anskaffelse af to Marcipanbrød, 8 skinnebusser og bivogne, 1 reserveskinnebusmotor, 6 dieselmotorer til indbygning i ældre motorvogne og omfattende modernisering af personvognmateriellet.

I 1952 leveredes endnu 4 skinnebusser AHJ Sm 7, AHB Sm 8 og FFJ Sm 9,10 samt 4  Sp-bivogne, og i 1954 indkøbte man to rumpegeder FFJ Sb 11 og 12.

Samtidig frasolgte man en Sp-bivogn til TKVJ, og i 1954 var status, at man havde 9 Sm-vogne, 7 Spvogne og 2 Sb-vogne, altså en betragtelig skinnebusvognpark, hvoraf de fleste var i drift til lukningen.

Undervejs anskaffede APB både skinnebusser og bivogne fra andre baner, bl.a. fra NPMB i 1961 og OHJ/HTJ i 1963-65, og vognparken udgjorde i 1965 ikke mindre end 12 stk. Sm, 11 stk. Sp og 3 stk. Sb, og dermed blev banerne den største ejer af skinnebusser i Danmark.

En skinnebusmotorvogn kostede ca 106.000,- kr. og en bivognen i 44.000,- kr. Til sammenligning kostede et diesellokomotiv (Marcipanbrød) fra FRICHS ca. 850.000,- kr. i samtidige priser.

AHB Sm 13 skinnebus. Alle AHB skinnebusser havde sort mavebælte. Indkøb af skinnebusser betød at dampen  helt kunne udfases og gav store rationaliseringer i driften og skinnebusserne fortsatte indtil det sidste. De sidste skinnebusser blev udrangeret i 1969 - enkelte overlevede nogle år efter på andre baner. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Hos Aalborg Privatbaner litreret skinnebus motorvognene Sm , mens påhængsvognene var litreret Sp for skinnebus påhængsvogn. De små to-akslede "rumpegeder" var litreret Sb for skinnebus bivogn.

Skinnebussernes litreringer var anbragt midt på vognsiden.
Litreringen på skinnebusserne var almindeligvis påsat med store og små bogstaver.

Hos APB maledes skinnebusserne i en kirsebærrød farve, kaldet cerisefonce, og fik sortblå mavebælte. Senere blev farven på vognkassen "normalrød".

Interiør fra skinnebus.

Her er en samlet oversigt over skinnebusser der har kørt hos Aalborg privatbaner:

FFJ   Sm 2 Skinnebus Scandia 1948 
FFJ   Sm 3 Skinnebus Scandia 1948 
FFJ   Sm 4 Skinnebus Scandia 1948 
AHB  Sm 5 Skinnebus Scandia 1948 
AHJ   Sm 6 Skinnebus Scandia 1948
AHJ   Sm 7 Skinnebus Scandia 1952
AHB  Sm 8 Skinnebus Scandia 1952
FFJ    Sm 9 Skinnebus Scandia 1952
FFJ    Sm 10 Skinnebus Scandia 1952
AHB  Sm 13 Skinnebus Scandia 1947
AHJ   Sm 14 Skinnebus Scandia 1948
FFJ   Sm 15 Skinnebus Scandia 1951
AHB  Sm 16 Skinnebus Scandia 1947

Scania serie 1 skinnebusser

De første motorvogne fik en svensk fabrikeret Scania-Vabis motor. Den var 8-cylindret, og ydede min 160 HK og kunne køre 75 km/t. Resten af skinnebusserne fik FRICHS-motor. Motoren var ophængt i det ene førerrum, og direkte på den sad kobling og gearkasse, sidstnævnte gav skinnebussen fire hastigheder den ene vej.
Skinnebusserne kørte på bogier med 2000 mm akselafstand, og noget karakteristisk for skinnebusserne var - sammen med den lave gulvhøjde (820 mm) - hjulstørrelsen, der kun var 610 mm. Vognens totalhøjde var knapt 3000 mm.

Vognkassen hang i bladfjedre med et stort gummimellemlæg, der foroven var fast forbundet med vognkassen, og forneden havde fast forbindelse med bogien, der ikke var forsynet med en egentlig drejetap. På fronterne under vognkassen sad faste underhængte banerømmere der var fremstillet i plade eller gitter.

Til lysgivning var anbragt to eller tre lygter med lygtehuse i stil med automobillygter. På fronten sad også advarselshornet, der virkede ved trykluft.

Under vognmidten sad et vendegear med tilsluttet kardanaksel, der førte til de to inderste aksler på bogierne, hvor kraften overførtes via tand- og kronhjul.
Dette arrangement med reversegear var en af skinnebussens svage sider, idet sliddet var stort på disse dele, og det var en af årsagerne til at banerne i bussernes sidste år undlod at reparere det, og i flere tilfælde foretrak at vende busserne på drejeskive for at få den "rigtige" køreretning.

Noget specielt for skinnebussen var koblingssystemet, der benævntes Scharffenberg efter opfinderen. Det var en særlig halvautomatisk kobling, der virkede ved at den ene skinnebus forsigtigt kørte mod den anden. Når de to koblinger mødtes, trådte en mekanisme i funktion, hvorved koblingerne låstes sammen. Luftslanger og lysledning kobledes derefter sammen manuelt.

Skinnebusserne var formentlig er verdens letteste tog, idet de med sine ialt 21 tons og 78 siddepladser. Vognenes indre var efter datiden et smukt skue med røde, polstrede lædersæder, der er yderst behagelige at sidde i, ligesom den automatiske dørlukning også er en stor bekvemmelighed, der var helt nyt for danske tog.

Motorvognen var indrettet med toilet. Opvarmningen foregik med kølevand fra motoren, og cirkulerede gennem vognen via varmerør.
På taget sad fast bagagebærer, og på begge fronter nedklappelige bagagebærer. Senere fjernedes bagagebæreren fra taget på de fleste skinnebusser.

Skinnebussern betød store besparelser på driften. I en artikel fra 1955 skriver W. Bay fra banen at udgiften pr skinnekm til brændstof er 8 øre for en skinnebus 40 øre for en diesellokomotiv og ca 2 kr for et damplokomotiv. Samtidigt  var der som oftest kun en motorvognsfører på skinnebussen, mod to mand på et damplokomotiv. 

Scandia, serie 2

Fra 1951 leveredes en ny serie skinnebusser, den såkaldte 2. serie. Der var ingen umiddelbar forskel på de to serier, men serie 2 leveredes bl.a. uden tagbagagebærer, og da man havde besvær med bl.a. at få barnevogne gennem de smalle døre, fik serie 2busserne bredere døre. Støjen fra gearkassen var noget mindre end i serie 1-vognene, idet man lagde dobbelt gulv i motorvognen. Opvarmning blev nu klaret med egenvarmeanlæg i motorvognene mod tidligere opvarmning ved motorens kølevand.

Fronterne på serie 2 var også lidt anderledes. På serie 1 gik de mere skråt ned fra taget til koblingen, mens de på serie 2 havde et lille knæk under vinduerne, så nederste del blev mere "lodret". På denne måde kunne man fremstille bredere døre uden at vognene blev længere.
Da serie 2 vognene byggedes i lidt tungere materiale end serie 1, kom de til at veje 14 tons mod oprindelig ca. 13 tons.
Motoren i serie 2 vognene var ved leveringen af FRICHS fabrikat, men fik senere - som serie 1 - Leylandmotorer.

AHJ Sp10 - skinnebusbivogn. Der anskaffedes i alt 13 skinnebus bivogne fra 1948 til 1952 af banerne under APB. Også disse vogne var fortløbende nummereret fra Sp1- Sp14. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Rumpegeder

For at kunne medbringe rejsegods og post i "tynde skinnebustog", hvor der ikke krævedes en hel påhængsvogn, anskaffedes også en række små bivogne, indrettet som postkontor, d.v.s. med sorteringsreoler, sækkekroge, taburetter m.v.
Nogle af disse vogne havde et særskilt rum til rejsegods, således at der kunne medbringes cykler, barnevogne m.v. I vogne med postrum var opstillet varmeovn, så postpersonalet ikke frøs.
Disse små vogne havde to aksler med en indbyrdes afstand på 4 000 mm. Længden af vognkassen var kun 6200 meter.
Udseende- og indretningsmæssigt adskilte disse vogne sig meget fra hinanden, idet nogle (de færreste) havde to døre, mens andre kun havde en enkelt dør. På samme måde var der forskelle i vinduesplaceringer.
Typen var forsynet med skruebremse, og vejede 3150 kg i tom tilstand. Den kunne bære fra 2500 til 3000 kg rejsegods og post.

I folkeviddet omtaltes disse vogne som "hatteæsker" og "rumpegeder". Vognene blev litreret Sb for Skinnebus bagagevogne.

Sb 12 - en såkaldt rumpeged der blev sat efter skinnebusserne når der var meget gods. Kunne fragte op til 3 ton. Tag: Sølv/grå, Vognkasse: Mørk rød, ”mavebælte”er Sort. Foto: Erik V. Pedersen.