Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Aalborg privatbaner > Faste anlæg > De ansatte

De ansatte

Stationsforstanderen, stationsmestre,  trafikassistenter,  portøren og flere andre havde hver deres ansvarsområde på stationerne. Ofte vogtede de deres autoritet med stor nidkærhed. I mange lokal- og bysamfund var stationsforstanderen blandt de mest indflydelsesrige. De fleste på det lokale sted kendte deres stationsforstander, om ikke for andet så af funktion.

Lønklasserne
Lønningstrinene for de ansatte var nærmest at regne som en trappe talt oppe fra og ned. Jo større tallet var, jo længere nede stod man på lønskalaen. Direktøren var i  lønklasse 1. Stationsforstanderen på f eks Fjerritslev og Aabybro stationer stod eksempelvis på næsthøjeste løntrin (trin seks), mens deres kollega på Brovst station stod på trin syv, og kollegerne på Halvrimmen og Skovgaard stationer stod på trin otte. Nogle trin længere nede på lønskalaen stod stationsmestrene, som stod på løntrin 12 eller 13. De fleste stationer på Fjerritslevbanen havde op til omkring halvtredserne stationsmestre, som man havde det på Ryaa, Birkelse, Biersted, Arentsminde og på Bonderup stationer.

Løntrinene sluttede ved 17. lønningsklasse. Helt udenfor denne lønskala stod ekspeditricerne som de laveste i hierarkiet, disse oppebar et »honorar«.

Det kan derfor ikke undre at Trafikkommissionen, der var nedsat i 1948 til at undersøge APB’s banens trafikale og økonomiske forhold, pegede på, at der burde ansættes flere ekspeditricer. En stationsmesterens årsløn i Bonderup i 1950 var 9.300 kr. En ekspeditrice kunne dengang aflønnes med 2.670 kr. plus 900 kr. for »kontorhold« og de opfyldte stort set samme funktion på de mindre stationer.

I forbindelse med de store rationaliseringsbesparelser, der var sat i værk op gennem halvtredserne, ansattes der på Fjerritslevbanen efterhånden ekspeditricer i Arentsminde, Biersted og i Birkelse. Disse fik en årsløn på 4.080 kr. samt 978 kr. til dækning af »kontorhold«, der stort set dækkede alt hvad der var brug for på en station lige fra blyanter over brænde til ruder. I 1965 var halvdelen af stationerne på APB bemandet med ekspeditricer.


 

 

 

Banearbejder.

 

 

Stationsforstander på en station med spejlæg i hånden.

Ekspeditricer
I Aalborg Stiftstidende oktober 1965 får vi indblik i livet på en ekspeditricestation – nemlig Klarup. Her var Dagny Nielsen ekspeditrice og almindelig husmoderens i pauserne mellem stationens mange opgaver.

På Aalborg Privatbaners 52 stationer var der ekspeditricer, kvindelige stationsforstandere på de 27 stationer i 1965.

Ansvaret var det samme som deres mandlige kolleger - stationsforstanderne, men de havde ikke den samme uddannelse som mændene, idet ekspeditricerne bl a ikke måtte forlægge en krydsning fra en station til en anden, og de måtte heller ikke betjene sporskifterne. Det gjorde togpersonalet på ekspeditricestationerne.

Lønnen var heller ikke den samme, der var stor forskel.

Kræfterne, der skulle bruges, for at betjene indkørselssignal og bomme spurgtes der ikke efter i ansøgningsskemaet, men det var en forudsætning for arbejdet.

Kasketten, det grønne halstørklæde og den blå kappe, var sammen med afgangssignalet de ydre tegn på ekspeditricens arbejde og det kunne komme på i en fart når den blå nylon-kittel i en håndevending skule forvandlet til en korrekt påklædt ekspeditrice.

Mange stationer bl a Gistrup station virkede også som postkontor og det var også ekspeditricerne der tog imod og udleverede pakker fra postkontoret.

Dagens rutiner var at når Gistrup eller Storvorde station meldte over telefonen at et tog var på vej var der en fast procedure for hvad der skulle gøres. Ude på perronen skulle signalet skiftes, bommene skulle drejes ned, og et øjeblik efter rullede toget ind på stationen og fru Nielsen kunne give signal til at den røde skinnebus kunne rulle videre mod Hadsund. Igen signalskifte og igen brug af kræfter for at betjene bommene. Denne gang skal de hejses op.

På stationskontoret meldtes togets videre kørsel og efter ca. 20 minutters arbejde fra tilmelding til framelding kan der slappe af igen indtil det næste tog meldes.

Ca 14 gange i døgnet var der tog der skulle tilmeldes og frameldes, ud over ekstratog. Døgnets øvrige fire tog - tre om natten og et i middagsstunden - tog hun sig ikke af. Her var der fritid, et begreb, der er hugget op i mange i små bidder, men det var en del af jobbet.

Jobbet startede ved 6-tiden og 25 minutter over seks kom det første tog, og derefter gik det slag i slag. De tre landpostbude skulle have udleveret morgenposten, der skulle modtages og udleveres gods, sælges billetter og ekspederes tog. Den første pause var fra kl. 11.45 og indtil toget kl. 13,15 blev meldt. Kontorarbejde kunne der også være.

Som  ekspeditrice havde fru Dagny Nielsen den store fordel, at hjem og arbejde kun var skilt fra hinanden ved en dør, der altid stod åben. Tre værelser og to kamre var rammen om privatlivet - kontor, ventesal og postrum hørte under tjenesten -og så alt det der foregik ude på perronen.

Da banen lukkede fik de ansatte denne meddelse fra trafikinspektøren, der sluttede med et "lev vel".