Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Aalborg privatbaner > Faste anlæg > Livet på stationerne

Livet på stationerne

Stationernes vedligeholdelse
Det var stationsbestyrerens ansvar, at stationens bygninger og det terræn de lå i til enhver tid blev holdt i ren og ordentlig stand. Der skulle dagligt gøres rent i kontoret og i venteværelset, og pissoiret skulle dagligt skylles.

Mindst en gang ugentlig skulle vinduerne på kontoret og i venteværelset pudses. Stationspladsen skulle rengøres, ligeledes skulle ballasten foran stationen rives, og mindst en gang månedligt skulle gulvene skures, og alt malet træværk skulle afsæbes.

Baneafdelingen sørgede nogle gange i sommerens løb for, at stationspladserne blev grundigt rengjorte for ukrudt m.v. Renholdelsen i den mellemliggende tid påhvilede stationens personale, og man skulle særligt sørge for at området nærmest stationen holdtes i orden ved hyppig lugning og rivning.

Aalborg privatbaner havde endvidere ansat egne murere, tømrere og malere der tog rund på stationerne med en godsvogn med deres materialer for at vedligeholde bygningerne.

Kontorarbejdet og billetsalget

Stempel til laksejl fra Birkelse station.

Billetskab.

Detail af billetskab.

Tiden

Et meget vigtigt punkt for stationen og dens personale var at vide hvad klokken var.

Det kan i dag være vanskeligt at forestille sig livet på en landstation i begyndelsen af sidste århundrede når det gælder tiden. Køreplanerne angav togenes ankomst- og afgangstider. I stationens ventesal var ophængt et stationsur, oftest et vægur med lodder og pendul. Det viste den lokale officielle tid. Derfor var det en vigtig opgave, at få trukket uret op i tide. Man havde ikke telefoner, radio eller tv, hvorfor det kunne være vanskeligt at vide, hvad klokken egentlig var, hvis man fornemmede, at uret gik forkert.

I mange år var man afhængige af lommeurene, som blev udleveret til blandt andet det rejsende personale. Urene blev dagligt justeret på afgangsstationen. Ud fra disse ure kunne så urene på stationerne stilles.

Stationsuret var det første officielle ur i landsbyen. Her havde man hidtil ikke været så nøjeregnende. Kirkeklokken vidste borgerne hvornår slog, og den indstillede man urene efter. Vel vidende at klokkeren måske ikke altid var helt så nøjeregnende med den officielle tid, som alene kunne skønnes ud fra solens stilling på himlen.

Meget forgik ikke efter klokken. Ville man være et sted til tiden, var man der bare i god tid. Det var ikke noget tilfælde, at kirkeklokken begyndte at ringe i god tid før en gudstjeneste. Det var tegn til de fjernest boende, at nu skulle de hjemmefra. Bedeslagene fortalte de nærmest boende, at nu var tiden for den kirkelige handling nær.

Sådan var det også med jernbanen. Her vidste man, at toget så vidt muligt kørte til tiden. Man skulle være på stationen i god tid, og kunne så vente på toget i stationens ventesal. Her var der varme på om vinteren, og man kunne her holde øje med uret.

Ganske vist kørte togene ikke så hurtigt, normalt højst 45 km/t og oftest kunne man høre fløjten, allerede når den startede på den nærmeste station. På stationerne var toget ofte 10 minutter om at blive af- og pålæsset, og ofte varede det længere, fordi der også skulle rangeres.
Togets fløjten havde for mange den samme betydning som kirkeklokken. Det fortælles at en del stillede deres ure efter f. eks. firetogets fløjte.

Jernbanepersonalet skulle overholde banens tider. Derfor fik mange udleveret lommeure, som de havde pligt til at stille hver dag. Der var status ved at få ur, idet alene togførere, jernbanepakmestre, togbetjente, lokomotivførere, senere også motorvognsførere, fastansatte lokomotivfyrbødere og baneformænd fik udleveret ure. Efter reglerne skulle disse personalegrupper være forsynet med ure. I 1934 ændredes formuleringen noget, idet de samme personer skulle have et rigtigt gående ur på sig. Nogle baner pålagde herefter deres personale selv at købe urene.

Da banerne mellem 1910 og 1920 blev forsynet med linjetelefon løste man et stort problem på landstationerne med den korrekte indstilling af stationsuret.

I telefonreglementet for privatbanerne paragraf 8 står der:

Tidssignal
Tidssignalet afgives dagligt efter nærmere af Driftsbestyreren fastsatte Regler.
Stationsuret skal reguleres umiddelbart efter Modtagelsen af Tidssignalet. Den modtagne Tid indføres i Stationens Journal tillige med en Bemærkning om, hvor meget Stationsuret er stillet frem eller tilbage. Saafremt Tidssignalet ikke er modtaget, gøre en Bemærkning herom i Journalen.

Signalet fik stationen et forvarsel om idet der blev udsendt et alarmsignal to minutter før tidssignalet. Tidssignalet blev afgivet som fem korte signaler (fem omdrejninger af håndsvinget på linietelefonen).