Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Aalborg privatbaner > Faste anlæg > Signaler og sikringsanlæg

Signaler og sikringsanlæg

Sikringsanlæg på stationerne. Styring af togdriften.
Stationerne havde ved indkørsel fra den ene eller den anden side naturligvis signaler.

På stationerne opsattes et signal med dobbeltvinger midt på stationen, der kunne ses fra begge indkørsler. Man kunne på denne måde spare anlægsudgifter til 2 master (hver med en arm) anbragt uden for stationen, med trådtræk o. s. v. . Denne løsning kunne selvfølgelig kun bruges, hvis man ca. 100 m foran stationens indgangssporskifter kunne se signalet, der var anbragt på perronen udfor stationsbygningen.

Arentsminde station med signalmast anbragt ved varehuset. Signalet viser ubemandet station. Foto: Frank Sørensen. 

Sønderholm station ved indkørsel fra Aalborg. Signalmast anbragt midt på perron og kunne ses fra begge sider. Foto Erik V. Pedersen.

Masten var ofte omkring 8 meter høj. Ofte lavet af to skinner der var svejset sammen og forsynet med påsvejsede trin, så man kunne kravle op i masten for at vedligeholde og smøre armene. Signalerne var forsynet med lys så de også kunne ses i mørke. Masten blev holdt fast af 4 barduner der stod op til 1.5 meter fra masten.

Det var et almindeligt signal på privatbanestationerne og nedenfor er vist de 3 signalbilleder. 

Der var 3 stillinger på signalet med de 2 arme på en mast: Stop - Kør - Ubetjent.

Det var kun signalarmen til højre for masten, der havde betydning for tog, der kom imod signalet, armen til venstre havde betydning for tog i modsat retning og var ofte malet hvid på bagsiden.

Er vi f.eks. et tog, der ser signalet , så er det A-armen, der har betydning for os. Det siger sig selv, at A- og B-armen ikke kan vise Kør på en gang. Ubetjent, derimod, vises altid med begge signalarme samtidig. Når dette signal vises, kan der nemlig kun være et tog mellem to betjente nabostationer.

Personalet på stationen skulle hvis det var mørkt tænde lyset i signalmasten (semaforsignalet) senest 15 minutter før hvert togs planmæssige ankomst.

Betjening af vingesignaler

Selve betjeningen af signalet har aldrig har været elektrisk betjent, kun mekanisk.

De fleste signaler blev betjent af et arrangement med betjeningshåndtaget der sad nederst på masten og trækstangen havde så forbindelse til bagenden af signalarmen.

Betjeningshåndtaget blev holdt i stilling ved at man satte en tap ind i huller på halvcirkelskiven, eventuelt suppleret med en hængelås, hvis omegnens ungdom ikke kunne holde fingrene væk.

Der var selvfølgelig også et håndtag for den anden signalarm, det kunne sidde på den anden side af masten, eller på samme side.

Vejoverkørslerne
Ved de overkørsler, som var udstyrede med bomme, skulle disse sænkes og atter hejses, når toget var passeret. Var der opsat blinksignaler skulle disse tændes.

Styrekabet fra Arentsminde station. Styrekabet har sat indkørsel fra Brovst.

De fleste overkørsler for et spor eller flere var forsynet med overkørselssignal alt efter de stedlige forhold. Ved overkørsler med stærk trafik, som eksempelvis i Fjerritslev og i Aabybro, var der etableret bomme.

Der var vejoverkørsler ved de fleste stationer og holdepladser, som det vil fremgå af skitserne ved stationerne.

Op gennem 60’erne hvor der var en tiltagende motorisering på vejene var det aviserne skrev mest om omkring Aalborg Privatbaner, de evendlige påkørsler af bomme og tog som bilisterne overså.

 

Enkeltsidet type signal for togene blinkede når signalet viste at vejsignalet var tændt.

Dobbetsidet type. Hvis der var gode oversigstsforhold kunne man nøjes med en mast for begge retninger. Så kunne man spare en mast.

Bomanlæg
Der var ofte også flere bomanlæg betjent fra stationerne idet stationerne ofte var placeret ved vejkruydsninger, så kunne man spare en ledvogter. De blev styret via et trådtræk fra perronen.

Betjening af bomanlæg på station det er med stor sandsynlighed er Nibe station. Manden der er ved rulle bomme op eller ned menes at være almuligmand på Nibe station, Lars Kaj Jensen.

Stationspersonalets andre gøremål omkring sikkerhed
Der skulle modtages og gives meldinger om togenes ankomst og afgang over telefonen. Ved gennemkørende tog skulle den fungerende befinde sig på perronen, mens toget passerede stationens grænsepunkter. Sporskifterne skulle dagligt tilses, og mindst en gang ugentlig skulle disse holdes rene og smøres, desuden skulle der sørges for, at sporskiftene var belyste fra solnedgang til solopgang.

Aalborg Privatbaner blev anlagt med egen telegraflinie til togmeldinger m.v.  Der blev langs baneliniens opsat telegrafpæle for denne kommunikation.

Telefonen der sidst har siddet på Sejlflod station men har også siddet på Bonderup station.

Detail af telefonen. Knappen blev brugt til at bestemme hvilken retning man skulle ringe i fra stationen.

Meldekoderne fra Brovst til de andre stationer på strækningen Nørresundby - Fjerritslev var:

Aalborg ..-.
Nørresundby -..-.
Vadum – …
Biersted …
Aabybro - - -
Ryaa (med forbindelse til Løkken) ..
Birkelse .-…
Arensminde - ….
Halvrimmen …–
Skovsgård -.
Bonderup .. –
Fjerritslev - - .
Thisted -.-

En prik betyder et drej med telefonhåndsvinget. En streg to hurtige efter hinanden.