Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Aalborg privatbaner > Vejen ad hvilken ...

Vejen ad hvilken ...

Aalborg Privatbaner lavede i 1935 et fremstød for at få flere rejsende »Vejen ad hvilken«– specielt udflugtsrejsende og mere gods over på banerne. I en efter datiden normer flot reklame hvor der på 16 sider i mange ord blev fortalt om banernes velsignelser. I et blomstrende sprog hed det bl a: 

”Uhret derovre på Perronen viser det Klokkeslet der staar i Planen, et vift med et Flag, og ... vi glider ud ad de blanke nye Skinner, ud mod det mål vi har sat os. Det kan være Maal for en Forretning, for et Besøg i en glædelig eller bedrøvelig Anledning hos Slægt og Venner, ... det kan (også) være en tur til Strand eller Skov for at samle Kræfter ind, den Sundhed som Arbejdsmennesket er nødt til at skaffe sig om Aftenen og om Søndagen for at have noget at tære på ved Skrivebordet, på Fabrikken, i Værkstedet eller på Lageret, hvor Smøreoliens, Metallers og andre Stoffers Dunst stjæler den friske Luft fra os. Men ude i naturen er der flere Kubikmeter Luft, end nogen Sundhedskommission beordrer ... og, saa er den gratis. Hvorfor da ikke tage for sig af Retterne!”

Og citeret fra afsnittet om hadsundbanen:

”Vi ruller ad Hadsundbanen.
Her møder vi allerførst Aalborgensernes kære Lundbykrat, - her kommer de som nyfødt i Barnevogn for at ende der som Oldefar med de smaa tumlende omkring sig.
Kommer vi til Kongerslev, er vi nær ved det skønne- Kongstedlund, og her kan vi faa den lille Vildmose at se - - - vi kan gaa uden om den og se Tofte Skov, det eneste Sted i Danmark, hvor Vildsvin lever frit i Skoven. Eller vi tager længere med Toget til Bælum med den yndige Sønderskov, hvor en dejlig Pavillon byder os velkommen, - - - eller endnu længere --til Skelund - - -”

Aalborg zoologiske have var åbnet nogle år før og i folderen hed det:

Flot plakat til kampagnen. Alle turist mål i landsdelen var med uanset hvor svært det var at komme ud til målet fra banen.

Man slog på tromme for, at man fra Nørresundby kunne rejse videre mod vest til Aabybro og der skifte tog enten til badebyerne Blokhus, Løkken, eller Lønstrup, eller man kunne fortsætte til Birkelse, stå af og nyde Skeel'ernes skønne gods og skue ud over dens avl »med roernes eldorado« eller videre mod Thisted fra Fjerritslev.

Pakkeomdeling var også en del af folderen: