Cykling på nedlagte baner 

På sporet af de Nordjyske jernbaner

Cykelsti ideen opstod i slutningen af 60’erne. Fredningsplanudvalget, der sorterede under staten, arbejdede med tanken om anlæggelse af rekreative stier i forbindelse med planlægning af det åbne land. Målet var cykel- og gangstier på mindre befærdede offentlige veje og private fællesveje.

Samtidig var nedlæggelsen af mange privatbaner ved at blive aktuelt. Og så var det en logisk tanke, at de tomme banelegemer kunne forvandles til nyttige cykelstier.

Da der kun var beskedne midler til rådighed for naturfredning kunne der kun der ikke blive tale om sikring af alle de nedlagte banestrækninger. Man måtte koncentrere sig om dem, der kunne få størst interesse hos publikum.

Kort efter at de sidste dele af Aalborg Privatbaner indkaldte Fredningsplanudvalget de implicerede kommuner til møde, hvor formålet var at drøfte en samlet sikring af de nedlagte banestrækninger. Resultatet blev enighed kommunerne imellem om erhvervelse af de tidligere privatbanearealer, men uden disposition. Prisen blev fastsat til 25 øre pr. kvadratmeter baneareal, 10 øre for friarealerne.

Forholdsvis hurtigt stod det klart at der navnlig på Aalborg - Nibe - Hvalpsund banen og på Aalborg - Hadsund banen var lange strækninger, som det ville være fordelagtigt at sikre, fordi begge strækninger forbinder naturområder såvel indbyrdes som med større byområder. Tanken var, at staten skulle overtage arealerne fra kommunen og anlægge stier. Når de var færdige, skulle kommunen overtage vedligeholdelsen.

Den første kommune der indledtes forhandlinger med var Nibe kommune. Resultatet blev, at staten erhvervede banearealerne for den samme pris, som kommunen havde betalt. Anlæggelsen af stierne skete som beskæftigelsesarbejde for langtidsledige. I løbet af tre år blev den 12 km lange strækning fra Nibe by til Vegger langs fjorden forbi Sebbersund og Halkær Bredning færdig.

Samtidig førte Fredningsplanudvalget forhandlinger med Farsø kommune. Her blev kun erhvervet nogle få km mellem Hvalpsund og Hestbæk Trinbræt.  Kommunalbestyrelsen fandt, at der var nok af gode muligheder for cykling ad mindre befærdede veje. Jernbanelegemet ville man afhænde til omkringboende landmænd. En undtagelse blev dog gjort for en lille strækning ved Holme, hvorfra der kunne anlægges cykelsti mellem Aars og Haubro.

Hvad Aalborg - Hadsund banen angår gik det ikke nær så glat. Skørping kommune, hvorigennem væsentlige dele af banen gik, ønskede ikke at medvirke til bevarelsen af banelegemet. Kommunalbestyrelsen ville afhænde arealerne til landmænd, især til dem, hvis ejendomme var gennemskåret af jernbanen. Også mange landmænd var imod fredning, selv om der blev taget store hensyn. Danmarks Naturfredningsforening besluttede derfor at rejse fredningssag for strækningen mellem Lindenborg å og Hadsund.
I 1976 besluttede Fredningsnævnet at gennemføre fredningssagen, og 27. januar 1978 blev der afsagt fredningskendelse, gående ud på, at banearealerne fra Vaarst i Aalborg Kommune til Visborg i Hadsund kommune skulle sikres til fremtidige stianlæg og overdrages til Nordjyllands amtsråd.

Nedenfor er en oversigt over de stier der kan befares i dag:

Hadsundbanen
Folderen fra Nordjyllands Amt om Bælumruten og Hadsundruten beskriver cykelruten på Hadsundbanen - kan desværre ikke fåes mere.
Der kan cykles næsten ubrudt fra Gistrup til Hadsund. Kun omkring byerne skal der følges alternative veje.
Banen er asfalteret fra Gistrup til Klarup og over Storvorde og Gudumholm til Louisendal. Fra Louisendal ligger et kort stykke indtil Vaarst hen i grus. Fra Vaarst er der asfalteret sti helt til Hadsund. Denne banestrækning er den strækning der er bedst bevaret og er stort set asfalteret hele vejen.

Her er en artikel om cykling på banen

Banen krydser Lindenborg å. Den gamle jernbanebro ligger stadig over åen. 

Randers Hadsund jernbane
Store dele af banen kan i dag befares til fods eller på cykel.

Dronningborg - Lem. Grusbelagt vandre sti starter i Randers ved Dronningborg. Åbent terræn forbi Dronningborghallen til dæmningen ved Gimming. Forholdsvis lukket strækning frem til Lem.

Lem - Spentrup. Asfaltbelagt cykelsti tæt omsluttet af træbevoksning fra banens tid - hvidtjørn ol.

Spentrup - Haldvej. Smal grussti til vandring. Fint udsyn over de brede tilstødende marker.

Ø.Tørslev - Dalbyover. Privat grusvej.

Havndal-Norup. Grusbelagt sti gennem markarealer forbi herregården Trudsholm og landsbyen Nebstrup.

Norup-Aamølle. Grusbelagt sti for vandring eller cykling gennem ådalen med udsyn til Mariager fjord. Meget kuperet terræn med marker, skove og ved Aamølle åens løb forbi vandmøllen til fjorden.

Aamølle-Hadsund syd. Asfalteret cykelsti på skråninssiden ned mod landevejen og fjordkanten. Flot udsyn over fjorden. Går forbi Revsbæk Teglværk og slutter ved den nye Hadsundbro.

Hvalpsundbanen

Folderen fra Nordjyllands Amt om Halkærruten og Ertebølleruten beskriver cykelruten på den gamle banestrækning.
Oldstien i Svenstrup – Godthåb er anlagt på det gamle banetrace og mellem Svenstrup og Godthåb og stien er asfalteret. Fra Godthåb station og videre frem mod Nyrup mark er det grussti af meget ringe kvalitet - benyttes på delstrækninger også til ridning.

Cykelstien ved Lundbæk er en af de meget smukke strækninger på den nedlagte bane.

Aalborg Kommune gav i 1977 løfte om at ville etablere en cykelstiforbindelse fra bykernen til stien ved Nibe, men her er der dog ikke sket noget mellem Godthåb og Nibe. En del af stien er etableret i grus/græs men den bliver ikke vedligeholdt og græsset er for højt til cykling. Kommunen ejer arealet.

En af de gamle jernbanebroer ligger stadig over Halkær å.

Fra Nibe og frem til Havbro er der næsten hele vejen asfalteret cykelsti på det gamle banetrace, dog ikke fra Aars by og et stykke ud mod Havbro. Det er en utrolig smuk cykeltur omring Halkær ådal.

Ved Illerisøre lige før Hvalpsund er der igen en kort cykelsti på ca. 3 km.
I Sundøre på den anden side af færgefarten Hvalpsund - Sundsøre er der en lille udstilling om pakhuset, færgefarten og privatbanen og et par godsvogne står på et spor ved pakhuset.

Pakhuset i Sundsøre med en lille udstilling om Hvalpsundbanen.

Nørresundby - Fjerritslev og Thisted - Fjerritslev
En kort strækning fra Vadum kirke til Vadum ligger i grus. Broen over Gammel å er der stadig.

Fra Vadums gamle stationsterræn går en asfalteret sti ud til Holtebakkevej (eller "rullebanen", som de lokale kalder den).  På modsatte side af vejen er tracéen pløjet op, men bag marken fortsætter den som en tosporet markvej helt til det sydlige Biersted, hvor det gamle baneterræn er bebygget.

Broen over Ryaa er der stadig. Foto: Tommy Larsen.

Stien fortsætter længere fremme ved købmanden, og er asfalteret helt til på den anden side af Ryå, hvor Gammel Landevej krydser - men ikke helt til Birkelse.  Fra Birkelse kan tracéen stadig befærdes med cykel et godt stykke videre mod Fjerritslev, selv om den er afbrudt flere steder, og iøvrigt ligger som interimistiske stier eller som mark- og brandveje.

Folderen fra Nordjyllands Amt om Hanherredruten beskriver cykelruten på den gamle banestrækning fra Brovst til Vesløs.
Fra Brovst station kan der cykles ad asfalteret sti til Skovsgård. Fra Skovsgård er det næste stykke af banen ned til Årup asfalteret, men herfra og omtrent frem til hvor omfartsvej over Vejlerne drejer udenom Fjerritslev ligger banen i grus.
Fra Vester Thorup og næsten frem til Frøstrup ligger banen igen i grus. Fra Vesløs og frem mod Østerild er der igen grussti.

Dansk Cylistforbund har på ders lokalside for Thisted beskrevet ruterne langs banen indtil Fjerritslev. Se ruterne 2-12 og 17 her.

Broen over Tømmerby Fjord. Der er grussti hen over den gamle jernbanebro.

Sæbybanen
Mellem Gandrup og Vester Hassing ligger banetraceet hen som gruscykelsti i rimelig fin stand men ellers er der ingen længere strækninger syd for Sæby. 

Boelsmindevej i Sæby ligger på den gamle banetracé, så med undtagelse af 40-50 meter ved Jernkilden, og ved Vangen, kan man følge banen ad vej og cykelsti helt fra nogle hundrede meter syd for Søndre Ringvej i Sæby, gennem det gamle baneterræn ved den nuværende busterminal, og helt til den gamle endestation i Frederikshavn - ca. 12 km.

Det er muligt at cykle ad en asfalteret cykelsti lagt på den gamle banetracé fra den nordlige ende af Boelsmindevej  i Sæby og helt til Vangen syd for Frederikshavn.  Her er stien afbrudt af motorvejen, men genoptages ved isstadion og kan følges helt til Frederikshavns gamle banegårdsområde.

 

Ca. midt mellem Sæby og Frederikshavn, hvor stien på det gamle baneterræn går gennem et lille stykke skov. Foto: Tommy Larsen.

På det stykke af Vangen, hvor der ikke er sti, er det muligt at se noget af banetracéen.  Ikke langt fra den gamle stationsbygning i Vangen ligger en gård, og for at komme til gården kører man ad en lille grusvej, som ligger på den gamle banetracé.

Banestien i Frederikshavn. Foto: Tommy Larsen.

Løgstørbanen
Himmerlandstien er den sidst tilkomne jernbanesti, der  blev indviet i november 2007 ovenpå Løgstørbanens 69 kilometer gamle spor fra Viborg til Løgstør. Regional cykelrute nr. 35.

Stien starter i øjeblikket i Løgstrup, 11 kilometer nord for Viborg. Der er cykelsti helt til stationen i Viborg.

Sidste tog kørte i 1999 og frem til 2006 blev der på flere strækninger udlejet skinnecykler til kørsel på banen. Der blev pillet 5500 ton skinner og 130.000 sveller op for at gøre plads til stien.

Selve stien er 2,5 meter bred og belagt med stenmel. Flere steder rides der i kanten af stien, der på enkelte strækninger gør den ujævn.

Der er tre shelters til overnatning: Ved Vester Ørbæk-skoven syd for Løgstør, ved heden syd for Vindblæs samt på et areal syd for Lerkenfeld. Stien følger bortset fra Års det gamele banetrace gennem byerne. 

Anlægget af stien har kostet 12 millioner kroner, blandt andet via støtte på 6,7 millioner kroner af EU og 750.000 kroner af Lokale- og Anlægsfonden.