Stationer Aalborg - Lindenborg

Østeraadalen
Trinbræt oprettet i 1996 hvor Østeraa krydser banen som trinbræt på banen til Østhavnen. Ca 30 meter lang perron i træ. Benyttes hver sommersøndag af Limfjordsbanen. 

Gug station

Stationen i 1969. Der stod en gammel godsvogn ved siden af pakhuset. Pakhuset er i dag nedrevet. En ældre vogn med tagryttere holder på sidesporet. Foto: Frank Sørensen.


Stationen ligger der endnu umiddelbart øst for Vissevej hvor banen krydser.

Flere billeder fra stationerne fra Gug til Hadsund kan ses på Erik V. Pedersens Hjemmeside.

Gug station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. Til venstre i billedet anes rampe til pakhus, der i dag er nedrevet. Stationsskiltet placeret mellem de to vinduer, men et tidligere skilt har måske siddet i hullet, der er mellem de to andre vinduer.

Gug station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

 

Gug station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

Gug station 2002. Det lysere felt i muren hvor der må have siddet et ældre skilt ses stadig.

Gug station 2002.

Stationen ejes af Aalborg Kommune og huser spejdertroppen Hardeknud og har for nyligt fået isat nye vinduer og døre. Der er lavet højt træhegn ved perronkant mod sporet. Bygningen blev i 90'erne benyttet af veteranbanen Limfjordsbanen.

Stationen fremtræder som en af de ret kedelige stationsbygninger i gule mursten. Mod vest var der indtil 2004 et stikspor til en rampe, hvor sporet blev moderniseret. Pakhus er nedrevet. 

Stationen er tegnet af Poulsen.

Gug voksede noget i det første årti efter 1900 nord for stationen, men ellers var det først, da Aalborg's byområde i 1950'erne nærmede sig, at der var fornyet byggeaktivitet i bydelen. Først de seneste år er der lavet bebyggelse umiddelbart syd for stationen.  

Lundegårde trinbræt 



Trinbrættet i efteråret 1969 med det for Aalborg Privatbaners karakteristiske korsformede læskur der blev brug ved trinbrætterne. Billedet er taget mod Gistrup. Sporet er taget op fra læskærmen og mod Gistrup. Sporskifte til læsserampe for kalk ses i forgrunden. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Trinbrættet i 1968 fotograferet fra vejen ved Lundegårde. Foto: Frank Sørensen.

Ved trinbrættet var der sidespor ved gården Duedal, hvorfra kalk produktionen fra Gug Kalkværk blev læsset på jernbanevogne. Fra Gug kalkværk, der lå 600 meter nord for banen ved Sdr. Tranders Vej, gik der en tipvognsbane ned til Hadsundbanen, og der kunne hældes kalk direkte ned i jernbanevognene via et sindrigt system. I dag ingen spor af tipvognsbanen ud over at man i terrænet kan ane hvor banen må have ligget og man kan se en rampe op til læsserampen.

Resterne af det imponerende læsseanlægget for kalk ses stadig ved trinbrættet i år 2002. Indhegningen omkring rampen er gamle jernbaneskinner.

Gistrup station

 

Gistrup station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

Stationen lå lige vest for Hadsundvej ved rundkørslen og syd for Nøvlingvej i Gistrup. Billedet er taget i retning mod Aalborg. Bemærk signalet til højre i billedet der angav om der var fri indkørsel til stationen og stationen var ubemandet. 

Stationen 3-9-1967. Foto: Frank Sørensen.

Stationen blev placeret ved hovedvejen mellem Aalborg og Hadsund uden større bebyggelse i nærheden, idet det oprindelige Gistrup lå omkring 1 km mod vest i forhold til stationen. Efter banens etablering opstod der lidt efter lidt et lille stationsbysamfund omkring stationen og i 1955 var der 228 indbyggere i byen.

Station med læssespor. Perronen ved overhalingssporet var kun en græs bevokset jordknold. Der var et lille blindspor mod øst. Hadsundvejs krydsningen af banen var sikret med bomme.

Stationen er nedrevet. Nøvlingvej er delvist anlagt ovenpå banen. Pakhuse nord for banen opført under anden verdenskrig, overfor stationen er i år 2001 nedrevet. Fra den nedlagte station mod øst er Klarup Banesti anlagt til den næste station Klarup.

Stationens placering på kort fra omkring 1900. Bemærk at Gistrup dengang lå noget vest for stationen. På kortet ses hvor øde stationen blev placeret. For banen var det af stor betydning, at Lundby Krat ved Lundby Bakker, der ligger 1,5 km syd for stationen, var mål for mange skovture og et af Aalborgensernes mest yndede udflugtssteder.

Gistrup station i 1976 kort før stationen blev revet ned. Foto: Peter Albertsen.

 

Klarup Banesti mellem Gistrup og Klarup fotograferet fra Klarupvej. Træerne der har stået i kanten af banedæmningen har fået lov til at blive store og giver stien karakter.

Klarup station

Klarup station blev ikke anlagt ved Klarup by men ved Snurom i nabosognet Romdrup og midtvejs mellem det oprindelige Klarup by ved kirken og Romdrup by. Klarup by voksede omkring stationen og det oprindelige Klarup er i dag helt vokset sammen med byen omkring stationen. Klarup by omkring år 1900 lå reelt nærmere Stranderholm trinbræt.

Stationens placering på kort fra omkring år 1900.

Klarup station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup

Klarup station 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup. 

 

 

Klarup station med M1210 den 3.9.1967. Foto: Frank Sørensen.

Stationen havde krydsnings- og læssespor. 

Stationen i januar 2002 fra perronsiden. Bygningen er overtaget af postvæsenet og er posthus. Døre mod perronen er tilmuret. Bygningen veligeholdes nødtørftigt af postvæsenet.

Bygningen ligner meget Gug station og har formodentligt været lavet efter samme tegning. Klarup station er på et eller andet tidspunkt forlænget med døren og de 2 vinduer i venstre side af billedet. Stationen ligger på Postvej.

Fra stationen kan man fortsætte mod øst ad sti på banearealet.

Stranderholm
Stranderholm trinbræt lå hvor banen krydser Svinetruget.

Opkaldt efter gården Stranderholm der lå en km nord for trinbrættet. Ingen spor i terrænet.

Storvorde station

Stationen blev lagt lige op af landsbyen som udviklede sig til en lille stationsby med 518 indbyggere i 1955.

Station af lang type med kvægfold.

Stationen i 1967. Foto: Frank Sørensen. 

 

Kvægfolden ved stationen 18.8.1964. Foto: Ulf Holtrup.

Stationen nedrevet men der er anlagt sti på det gamle baneterræn gennem byen.

Sejlflod station

Stationen lå også tæt ved byen, der dog ikke udviklede sig væsentlig efter banens anlæg. Var nedsat til trinbræt de sidste år, men havde overhalingsspor ud for stationen.

Er i dag tilholdssted for FDF i Sejlflod.

Stationen i 2003 fra perronsiden. Ligner ikke de andre stationer på banen og er formodentligt opført senere. Til venstre den gamle toiletbygning. Arkitekt ukendt.

Sejlflod station i 1969. Foto: Frank Sørensen.

Gudumholm station
Var en af de betydeligste stationer på banen og der blev med banen bragt nyt liv til den tidlige fabriksby hvor der var tegl og kalkværk og mejeri før banen kom.

Gudumholm station 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen i 60'erne. Foto: Frank Sørensen.

Stationen 3-9-1967. Foto: Frank Sørensen.

Gudumholm station 2002.

Der var i byen vigtige funktioner som hotel, apotek, læge, biograf og politi og en højskole. Omkring 1930 gik væksten i byen i stå og der boede omkring 400 personer i byen.

Stationen lå i læ af de vældige kridtbakker mod vest og har haft stor trafik af sten og grus. Station af lang type med stikspor mod syd og overhalingsspor og læssespor.

Blev fra 1916-24 i flere perioder benyttet af mergelbaner og tørvekørsel. Store tørvekørsler under 2. verdenskrig fra stationen. Se mere her.

Brofæstet til sidesporet over Gudumlund kanal ses stadig i terræn.

Palsgårde trinbræt
Trinbræt der blot bestod af et par pinde i jorden. Opkaldt efter gård af samme navn. Ingen spor i dag.

Louisendal trinbræt
Trinbræt med korsformet læskærm.

Trinbrættet 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

 

Trinbrættet den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.

Trinbrættet i 2003 med den gamle banearbejderbolig til venstre i billedet.

Vaarst station
På gamle kort benævnt Vaadst.

Vaarst station 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Ved Vaarst station voksede hurtigt en lille stationsby op med andelsmejeri, teglværk, Savværk & Trævarefabrik, betonvarefabrik, emballagefabrik, foruden at der var 3 grusgrave. Station med såvel overhalings- som læssespor udfor perron og fra læssesporets nordlige ende udgik et blindspor til fabrikkerne. Der var en ø-perron med cementkanter til spor 2.

Vaarst station med togkrydsning. Foto: Frank Sørensen.

Vaarst station med M1210 den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.

I dag ingen spor af banen i byen ud over vejnavnet Vaarst Banevej. Et lille anlæg er analgt på stationsområdet. 

Lindenborg aa trinbræt
Frem til banens lukning stod der rester af en gammel vandpost ved trinbrættet og passagerer kan huske at damptog holdt ved Lindenborg Å for at tage vand på.

Ved broen over Lindenborg Å blev lavet et trinbræt på baggrund af henvendelse fra en lystfiskerklub.

Fiskeriselskabet Refsnæs, der var en lystfiskerklub, skrev i 1928 til direktionen for Aalborg - Hadsundbanen:

"På egne og flere fiskekammeraters vegne tillader undertegnede sig høfligst, at henstille til og anmode Direktionen om, at der må blive indført en ordning på Hadsundbanen, der kan tillade os at benytte banen som befordringsmiddel til og fra vort fiskested Refsnæs, Vaarst m.fl. enge ved Lindeborg Å.

Vort hus er liggende på engen ganske tæt ved jernbanebroen over åen. Som forholdet er nu, tager den store part af os med bil til nærmest åen, men bliver det således at vi, mod at løse billet til Komdrup, kunne erhverve os ret til at blive sat af toget ved jernbanebroen, vil banen blive vort befordringsmiddel, da toggangen passer for vore ture"


Trinbrættet ved broen den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.


Anmodningen om et trinbræt blev imødekommet og fra september 1928 blev Danmarks vel nok mest øde trinbræt etableret med den sædvanlige gamle skinne påsat navneskilt og der blev lagt 5 gamle sveller som perron. Et nyt trinbræt var anlagt uden for lov og ret  - der var flere km til det nærmeste hus.

Trinbrættet med M1210 i baggrunden den 3-9-67. Foto: Frank Sørensen.

Stien over åen i 2003. Der er kommet rækværk og der er lagt betonplader over den gamle jernbanebro.

Trinbrættet fotograferet dagen efter banens lukning den 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Vandkranen ved trinbrættet fotograferet dagen efter banens lukning den 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Videre til næste station Komdrup