Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Hadsundbanen > Stationer Komdrup - Hadsund 

Stationer Komdrup - Hadsund 

Komdrup station

Komdrup station 1. april 1969. Var ved banens lukning nedsat til trinbræt. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen og senere trinbræt lå i nogen afstand fra Komdrup by og vedblev med at ligge øde og fik ingen trafikal betydning. Sidespor til grusgrav, der de sidste årtier blev benyttet til hensætning af udrangeret materiel.

Stationen er nedrevet efter brand og kun retirader er i dag tilbage.

Der er i dag anlagt en lille primitiv lejerplads på stationsområdet. 

Komdrup station i 1976. Foto: Peter Albertsen.

Retiraderne ved Komdrup station står der endnu stærkt forsømt. Der er på et tidspunkt blevet sat en port i bygningen og indmaden er ryddet ud. Stationen er nedrevet efter en brand og lå til højre i billedet. Foto: Martin Søhus.

Kongerslev station
Stationen lå tæt ved Sønder Kongerslev.  Her bragte banen udvikling til byen. Før banens åbning var oprettet andelsmejeri og der kom senere cementvarefabrik og kalkværk. Størst betydning fik dog beliggenheden tæt på Lille Vildmose. Der afgik store tørvetransporter fra stationen specielt under 2. verdenskrig.

 

Kongerslev station 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

Kongerslev station fra vejsiden 1. april 1969. Foto: Erik V. Pedersen.

1. april 1969 er dette billede taget. Til højre er sporet ned til drejeskiven. Foto: Erik V. Pedersen,

 

Drejeskiven - mere simpelt kunne det ikke blive - Kun et spor til drejeskiven. Foto: Erik V. Pedersen

Kongerslev station i 1973. Stationen er i dag nedrevet. Foto: Peter Albertsen.

Stationen havde krydsnings- og læssespor og i 1944 blev der anlagt drejeskive på grund af de mange godstog, der under krigen kørte i døgndrift med tørv fra Vildmosen til Aalborgs energiforsyning og cementfabrikkerne i Aalborg området.

I 1957 anlagdes et sidespor til Pindstrup Mosebrugs fabriksanlæg og lige til lukningen i 1969 blev der årligt afsendt 6-7000 ton tørveprodukter.

Fra fabriksområdet har Pindstrup Mosebrug en smalsporet tipvognsbane ud i mosen, der stadig benyttes.

DJK særtog ved Pindstrup Mosebrug i 1967 i forbindelse med udflugt til den smalsporede tipvognsbane. Fabriksanlæg i baggrunden. Foto: Frank Sørensen.

Randrup trinbræt
Lå ved gården af samme navn. Havde sidespor og læsseanlæg for mergel, fra smalsporet tørvesbane.

Bjerregårdene trinbræt
Med sidespor anlagt i 1918.

Trinbrættet 1. april 1969 med den for AP trinbrætters meget karakteristiske læskærm. Foto: Erik V. Pedersen.

Bælum station
Hovedbyen for en stor del af Østhimmerland. Havde krydsnings- og læssespor.

I byen var gæstgivergården der var stedet for mange politiske og kulturelle møder. Der blev tidligt oprettet en højskole og realskole. Byen voksede langsomt og passerede efter 1920 de 500 indbyggere. Andelsmejeriet »Marienborg« var allerede oprettet i 1888, og senere var der også teglværk, savværk, jernstøberi, korntørreri og ølbryggeri i byen, foruden at den fra 1920 var markedsplads.

Foto af stationen fra 1969. Hentet fra Bælum - Solbjerg lokalhistorisk forenings hjemmeside. Du kan se flere billeder her på foreningens hjemmeside.

Varehuset i forgrunden og stationen i baggrunden står der endnu. Der er ikke sket væsntlige ændringer af bygningerne. Foto: Martin Søhus.

Solbjerg By trinbræt 
I banens sidste driftsår blev der oprettet et trinbræt ud for landsbyen så beboerne i landsbyen ikke skulle til Solbjerg station der lå 2 km længer ude af linien.

Foto af trinbrættet fra 1969 med det fra Aalborg privatbaner typiske korsformede læskur. Foto hentet fra Bælum - Solbjerg lokalhistorisk forening.

Solbjerg Station
Stationen blev lagt et par km syd for landsbyen ved Ravnsborg skov og der opstod en lille stationsby med omkring 250 indbyggere.

Foto af stationen fra 1969 er hentet fra Bælum - Solbjerg lokalhistorisk forening.

Foto af stationen fra 1969.

Stationen i 2005 fra sporsiden. retirader til venstre. Der er bygget meget om på stationen.

Veddum Station
I Veddum blev et trinbræt lagt øst for byen ved banens anlæggelse. Der var ikke anlagt sidespor til rangering, og der var »kun« ansat en ekspeditrice til at hejse signalet og sælge billetter til eventuelle rejsende.

Alt gods fra Veddum skulle transporteres til nabobyen Skelund, ligesom al post blev ekspederet derfra. Det var meget utilfredsstillende for borgerne i Veddum og gårdejeren der ejede jorden omkring trinbrættet, tilbød banen de nødvendige arealer til vigespor, veje til kreatur- og grisefoldene og til foderstofforretningen ganske gratis. Trinbrættet blev nu opnormeret til station og alle tog standsede. Der blev indrettet brevsamlingssted, og stillingen som ekspe­ditrice blev erstattet af en stationsmester.  De sidste år inden banens nedlæggelse blev stationen igen nednormeret til ekspeditricestation.

Samtidig byggedes afholdshotel lige overfor stationen, nu Veddum Hovedgade 68, så de rejsende havde mulighed for at få en bid brød og en overnatning.

Banen bragte nye initiativer og vækst til byen der voksede til omkring 400 indbyggere.

Varehuset ved Veddum station fra sporsiden  .Læsserampe og perronkant intakt. Foto: Martin Søhus.

 

Ved nedlæggelsen af banen blev stationen solgt til privat bolig og pakhuset var i en årrække udlejet til købmanden og fungerede som lager for grovvarer. Stationen og varehuset er her fotograferet i 2003. Stationen er på et tidspunkt blevet skal muret. Pakhus står stort set som da banen blev nedlagt. Foto: Martin Søhus.

Skelund station
Banen bragte også her nye initiativer og vækst til byen der voksede til omkring 550 indbyggere. Fra byen var der postbil og senere rutebil mod Als. Folk fra Als benyttede denne station.

Havde krydsnings- og læssespor.

Stationen 2003. Foto: Martin Søhus.

Høgholt Trinbræt
Simpel jordperron med svelleforkant mod sporet og den sædvanlige skinne med trinbrætnavnet og skilt med "Togenes afgangstider".

Blev de sidste år flittigt benyttet af skolebørn til skolerne i Hadsund.

Typisk trinbræt for Aalborg privatbaner - det sædvanlige armsignal og skinne med køreplan og trinbrætnavn.

Visborg station
Blev bygget i den langstrakte landsbys sydlige ende og nær herregården Visborggård. Banen fik ikke den store betydning og der blev kun bygget enkelte huse nær stationen. De sidste år nedsat til trinbræt, men havde sidespor.

Stationsskiltet

Stationen i 2005.

Hadsund Nord
Endestation med mange spor og remise for Aalborg - Hadsundbanen i nordenden og for Randers - Hadsundbanen i sydenden. Hovedbygning tegnet af Ths. Arboe.

Stationsforstander Kaj Erichsen fotograferet sammen med det imponerende personale på stationen ved hans 25 års jubilæum i 1968.

 

Rangertraktor foran stationen i 1968. Foto: Preben Beck. 

Kommunen var efter nedlæggelsen af banen blevet ejer af stationsområdet et samlet areal på 2,3 ha fra Slagterivej i vest til Jyllandsgade i øst. I løbet af få år var samtlige bygninger på nær stationsbygning fjernet, og det meste af arealet lå som grusareal. Rutebilstationen var flyttet fra Torvet til stationsbygningen, der i øvrigt blev udlejet til skiftende virksomheder som lagerrum m.v. Man afstod fra at sælge af arealerne, da man forventede, at en stor del af dem skulle bruges i forbindelse med vejforbindelse østfra til den kommende nye bro. Fra Slagterivej mod vest var sporarealet statsejendom, eksproprieret i forbindelse med anlæg af den gamle bro i 1904, og da den nye bro blev taget i brug i 1976, blev der på dette areal anlagt den første strækning af den nye Alsvej fra broen frem til stationsarealet.

I 1978 eksproprieredes til det nye landevejsanlæg. Det gik ikke stille af. Vejen var tænkt anlagt i en blød kurve på langs gennem stationsarealet med en smal reststrimmel nord for Østre Alle og en lidt bredere syd for Jernbanegade. Nogle af de berørte lodsejere ønskede vejen lagt længere mod nord langs Jernbanegade og stationsbygningen jævnet med jorden straks. Mange håbede på, at bygningen kunne bevares som et minde om byens banefortid. Man var i en periode stemt for bevarelse af stationsbygningen, men kunne ikke forestille sig på ny at flytte rutebilerne, og der var med nye vejanlæg blevet for snæver plads omkring bygningen. For at forbedre forholdene blev toiletbygningen vest for stationen nedrevet i 1982.  Den politiske stemning vendte dog snart til fordel for nedrivning og selv om der kom mange protester mod nedrivningen blev bygningen nedrevet og en ny rutebilstation blev opført og stod færdig i 1985.

Ingen der i dag færdes ad Alsvej, kan have noget indtryk af at passere hen over et tidligere jernbaneområde der var med til at skabe byen og give den liv.

Hadsund Egns Museeum har en lille udstillingen »På sporet af Hadsund« der viser en del genstande, museet har bevaret og en del billeder fra jernbanerne til Randers og Aalborg.

Hadsund station på sidste driftsdag. Godstog på vej mod Aalborg. Foto: Frank Sørensen.

Hadsund station på sidste driftsdag. Foto: Frank Sørensen.

 

 

Hadsund station fra vejsiden i 1976 nogle år før den blev revet ned. Foto: Peter Albertsen.

Hadsund station i 1976 fra sporsiden. Foto: Peter Albertsen.

Hadsundbroen med sporet i midten og fodgængerbro til højre for broen. Foto: Poul Wilhelmsen.

Den gamle Hadsundbro i 1976. Den nye bro er ved at blive bygget til venstre i billedet. Privatbilerne og banen delte denne bro. Sporet der kom fra bunden af billedet er i 1976 blevet fjernet. Foto: Peter Albertsen.

Hadsund syd

Hadsund syd station. Aalborg - Hadsund Jernbane havde oprindeligt endestation i Hadsund Nord - og Randers - Hadsund Jernbane havde endestation syd for Mariager Fjord. I 1904 blev den kombinerede vej- og jernbanebro over Mariager fjord indviet og togene fra Randers kørte fra 1927 alle til Hadsund Nord der var fælles station for de to baner. Foto: Martin Søhus.