Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Himmerlandsbanerne > Stationer Hobro - Løgstør

Stationer Hobro - Løgstør

Hobro station
Her var opstillingsspor og kulgård for Løgstør togene vest for stationen. Der er ryddet kraftigt op i sporene på stationen og der er ikke sporrester fra banen.
Løgstørbanen fulgte DSB sporet mod nord nogle kilometer, hvorefter det svingede mod vest i en kraftig stigning til Døstrup.

Hobro station fra sporsiden i 2005.

Hobro station i 2006.

Døstrup station
For ikke at blive forveklset med Døstrup i Sønderjylland benævntes stationen officielt efter genforeningen i 1920 "Døstrup Himmerland" 

Kort før Døstrup var der fra banens første år og frem til midten af 1930'erne sidespor til Døstrup Grusgrav.

Fra 31. januar 1960 blev stationen lukket. og der var herefter kun trinbræt med sidespor i Døstrup og stationen blev solgt fra.  


Døstrup station er i 2002 indrettet som privat børnehave. Stationen er meget velbevaret og toiletbygning og varehus står der stadig.

Rørbæk station
På grund af terrænet måtte den næste station placeres en kilometer syd for Store Rørbæk. Oprindeligt hed stationen Rørbæk og var fra begyndelsen billetsalssted. I de sidste år hed den Store-Rørbæk.

En udrangeret jernbanevogn afleveres på stationen. Den stod i mange år som ekstra lagerrum for brændsel til ventesal og stationsmesterens privatbolig. Manden i midten med hvid kittel er stationsmester P. C. Hjøllund.

Stationen med et imponerende antal ansatte omkring. De to i midten må være postbude.

Stationen nedrykket til trinbræt i 1960. Indtil da var der en del godstrafik, men på grund af den noget uheldige beliggenhed i forhold til Rørbæk, var persontrafikken beskeden.

Stationsmester P. C. Hjøllund på perronen med 2 nevøer.

 

Rørbæk station ubeboet og i stærkt forfald i 2006. Stationsnavnet sad under vinduet ved kvisten.

Varehuset ved Rørbæk station i 2006.

Grynderup trinbræt
Oprettedes i 1932 og eksisterede frem til banens lukning i 1966.

Nørager station
Var Hobro - Ålestrup strækningens bedste mellemstation -  og den eneste, hvor der fortsat var betjening ved lukningen i maj 1966. Foruden et omløbsspor fandtes der et læssespor i hver ende af stationen.

Nørager station på luftfoto fra omkring 1950.

Nørager station i 1910. Toget fra Hobro er fremført af G80. Stationsforstander og trafikassistent tager imod toget.

Nørager station omkring 1987.

Nørager stations pakhus under nedrivning i 1982. Foto: N. O. Ladefoged.

Nørager station er i dag posthus og rutebilstation.

Boldrup trinbræt
Trinbræt oprettet i 1925 hvor vejen fra Hobro skar banen.

Simested station
En af banens dårligste, og skulle have været nedlagt sammen med Døstrup og Rørbæk stationer i januar 1960. Men til trods for at det var banens dårligste mellemstation, skete dette ikke. Pressen gravede i sagen og det kom frem, at en lokal folketingsmand havde formået at bevare stationen, til trods for at den i den hektiske juletrafik i 1959 kun blev solgt billetter for 2,80 kr. Simested station blev nedrykket til trinbræt i juni 1960. Station er samme type som Døstrup og Nørager og der var omløbsspor og læssespor.

Simested station i 2005.

Ålestrup station
Ålestrup var "privatbanens" endestation -  37.6 km. fra Viborg. Stationen var tidligere ret stor og i den vestlige ende lå en remise med to spor. Der er i dag ikke meget tilbage af "fordums storhed". Indkørslen til stationen foregår i østenden, hvor banen til Hobro tidligere grenede fra i nordøstlig retning.

Ålestrup station fra vejsiden.

Nedenfor er en sporplan fra omkring 1956.

Aalestrup station fik i 1955 nyt sikringsanlæg med elektrisk betjente sporskifter og daglyssignaler. Som anlægget var udformet kunne tog fra Løgstør kun benytte spor I, tog fra Viborg, benyttede spor II og tog fra Hobro, der benyttede spor III. Det var togets udgangsstation, der var kriteriet for sporbenyttelsen.

Normalt kørte togene fra Viborg kun til Aalestrup og havde forbindelse til togene mellem Løgstør og Hobro, der krydsede i Aalestrup. Midt på formiddagen var forholdet dog det, at det var toget fra Viborg, der fortsatte til Løgstør, medens toget fra Løgstør fortsatte til Viborg, og toget fra Hobro vendte tilbage hertil.

Ved ibrugtagningen af det nye sikringsanlæg blev de gamle signalhuse (der var nemlig 2, et i hver ende af stationen) overflødige. De stod der endnu i 1956, men er siden nedrevet.

Spor A og B er læssespor, spor 4 og 5 er depotspor, og spor 6 er omløbsspor.

Stationen er i dag rutebilstation.

Stationer mellem Viborg og Ålestrup.

Østerbølle trinbræt
Billetsalgssted med sidespor. Selve holdestedet stammer fra banens åbning. Sidesporet blev anlagt i 1929 af hensyn til det lokale andelsmejeri. Men lastbilerne tog hurtigt transporterne til og fra mejeriet, hvorefter DSB ønskede at lukke Østerbølle, men det ønskede den lokale befolkning ikke. Efter at DSB havde givet mejeriet en rabat på 10 % pressede beboerne mejeriet til at benytte banen, hvorved stationen blev reddet. Den holdt til 1960, hvor det nedrykkedes til trinbræt.

Det beskedne trinbræt i 2004.

Varehuset ved trinbrættet står der endnu sammen med en kran i 2004.

Østrup station
Det var en af de lidt større stationer som Løgstrup og Kølsen. Stationen var da også stadig betjent da persontrafikken ophørte i 1966. Nogle år efter ophørte muligheden for ekspedition af vognladningsgods.

Østrup station 2004.

Års station
Himmerlands store jernbaneknudepunkt, hvor der i mange år var krydsningsstation mellem Løgstørbanen og Hvalpsundbanen, der blev nedlagt i marts 1969. På stationen var der stor aktivitet. Slagteriet var en af banernes største kunder - både DSB og Hvalpsundbanen hentede i mange år mange vognladninger her. Stationen havde til det sidste egen rangertraktor.

Oprindeligt gik privatbanen (AHB)  kun til Års og havde her sin endestation forbundet i  nord DSB-linien ved et stikspor. Ved baneforlængelsen til Hvalpsund i 1910 fik de to baner fælles station på DSB-stationen. I stationens storhedstid var der fire perronspor og flere godsspor men sporarealet blev reduceret voldsomt i 60'erne. Flere billeder fra Aars station.

Rester af remisen for rangertraktor på Års station i 2004.

En af perronerne på stationen er der stadig i 2004. Stationen er i dag nedrevet og lå til højre i billedet. Sporet er i 2006 taget op.

Hornum station
Næste station er Hornum - anlagt ved byen Ulstrup. Man havde allerede et Ulstrup mellem Langå og Viborg og stationen gav som flere andre steder i Danmark et nyt navn til en by.

Stationsbygningen blev udvidet flere gange, og var efter den seneste udvidelse i 1934 omtrent dobbelt så stor som de øvrige stationsbygninger på banen. Der var to krydsningsspor samt læssevej med blindspor i hver ende af stationen. Hovedsignalerne blev fjernet allerede den 1. marts 1963.

Stationssskiltet på stationen.

Hornum station rummer i dag Østhimmerlands jernbanemuseum og lokalhistorisk arkiv i stueetagen og på loftet en større modeljernbane - Himmerlands jernbaneklub.

Øjesø trinbræt
I et forsøg på at skaffe banen flere rejsende anlagde man i naturskønne omgivelser i 1933 et trinbræt ved Sjørup Sø og Øjesø plantage. I sommerkøreplansperioden skulle alle tog på søndage - og alle motortog på hverdage - standse her, hvis der var rejsende at optage eller afsætte, hvilket dog var sjældent. Der blev solgt i alt 33 billetter fra Øjesø med en indtægt på 17 kr. inden man lukkede trinbrættet i 1934.

Gatten station
Kun en kilometer længere fremme Gatten station. Der var læssespor. men ingen større trafik. I 1960 nedsattes stationen til "trinbræt med sidespor". Stationen fik i øvrigt fjernet sine hovedsignaler allerede i driftsåret 1928/29. Gatten havde omløbsspor og et kort blindspor, og blev helt nedlagt i 1966/67.

Retiraderne på Gatten station smukt moderniseret. I baggrunden stationsbygningen.

Vindblæs station
Var trafikalt set næsten lige så dårlig som Gatten. Vindblæs blev derfor også i 1960 degraderet til trinbræt med sidespor. Stationen har i hele banens levetid delt skæbne med Gatten.

Stationen i 2004. Skjult til venstre i billedet under græsset ligger sporet.

Løgstør station

Stationsskiltet sidder endnu over boligerne på stationen.

Løgstør station i 1977 da der stadig var perronspor foran stationen. Foto: Erik Kjærgaard.

Stationsbygningen med en hovedfløj i to etager, med et-etages sidefløje ved begge gavle. Bygningen er solgt og bruges til beboelse og galleri.

Løgstør station havde et omfattende sporanlæg, men det store stationsareal er i dag reduceret væsentligt og Brugsen har bygget supermarked på en del af stationsarealet, således, at man ikke mere kan køre til perronen, der idag er terrasser for beboelserne.

Spornettet bestod af et omløbsspor samt et læssespor, der endte foran et lille pakhus. Oprindelig var der i Løgstør en tosporet remise med en foranliggende 12,75 m drejeskive. Drejeskiven er fjernet, og remisen er nedrevet.

Indtil 1999 kunne sendes vognladningsgods til og fra stationen. Der var oprindeligt også havnebane.

Kolonnehus i den sydlige del af sporområdet, der blev benyttet af personalet på godstogene de sidste år.

Indkørslen til stationsområdet fra syd krydser vejen mod Løgstør centrum. Til højre remise der i dag er garage for busser.


Stationer mellem Viborg og Ålestrup