Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Hjørring Privatbaner > Hjørring - Hirtshals banen

Hjørring - Hirtshals banen

HB
Kort efter århundredskiftet drøftede man anlæg af en bane nord for banen mellem Hjørring og Frederikshavn. Den oprindelige plan gik ud på at anlægge en bane fra Hjørring over Vellingshøj og Tversted til Ålbæk - med sidebane Vellings­høj - Hirtshals. Projektet kom med i den jernbaneloven i 1908, hvor det blev bestemt, at staten skulle yde et tilskud på 50 % af anlægsud­giften. Koncessionen blev udstedt i 1915, men 1. verdenskrig satte en stopper for påbegyn­delsen af anlægsarbejdet - og da man så endelig kunne komme i gang var forudsætningerne for hvor banerne skulle ligge ændret væsentligt idet der i 1917 blev vedtaget lov om at der skulle bygges en havn ved Hirtshals.

På denne baggrund satsede man  på Hjørring - Hirtshals og droppede Ålbæk linien. En ny lov blev vedtaget i 1923, og nu var statens tilskud forøget til 60%. Anlægget påbegyndtes i april 1924 og den 16,1 km lange strækning åb­nedes for drift i 1925.

Hirtshalsbanens perron på Hjørring station.

Banerne udgik fra Hjørring Vestbanegård, privatbanens fællesstation i Hjørring – 500 meter fra statsbanestationen, indtil 1942 hvor alle Hjørring privatbaners tog udgik fra DSB stationen i HJørring.

HB blev en succes hvilket bl.a. skyldes, at der åbnedes færgefart fra Hirtshals til Kristiansand i 1927. Foruden biler kunne der overføres 2 jernbanevogne.

De to første Hjørring baner åbnedes begge i 1913: Hjørring-Løkken-Åbybro (HLA) og  Hjørring-Hørby (HH) , og der var fra første dag fællesdrift mellem dem.

Undermenu