Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Hjørring Privatbaner > Hjørring - Løkken - Aabybro banen > Stationer - Aabybro - Vrensted

Stationer - Aabybro - Vrensted

HLA

Flere billeder fra stationerne kan ses på Erik V. Pedersen's hjemmeside om HLA, hvor der er billeder fra alle stationerne optaget i 1963 kort før banen lukkede.

Kort over banens forløb.

Aabybro station

Aabybro station, station på Fjerritslevbanen -  FFJ var udgangspunkt for banen. Her var der eget sporområde og stationen blev udvidet da HLA blev etableret. Læs nærmere om stationen.

Ryaa station

Her skiltes HLA fra FFJ. Læs nærmere om stationen.

Røde hede trinbræt
Trinbræt. Ingen nærmere information men var anlagt ca midtvejs mellem Ryaa og Kaas ved vejen der i dag hedder Trankekærvej.  

Kaas station
Stationen var den station der havde mest gods på banen. Havde overhalings- og læssespor. Lidt syd for stationen udgik  et 2,7 km langt privat sidespor til Kaas briketfabrik i Lundergaard mose. Sporet blev trafikeret af fabrikkens eget rangerlokomotiv. Skinnerne blev i begyndelsen af 60' erne - lidt før banen lukkede - taget op. Skinnerne har strakt sig yderligere et par km ud i mosen hvorfra der også er blev hentet mergel og tørv.

Helt frem til 1955 var der i Kaas vogndepot, og der blev da læsset ca. 3 vogne pr. dag, men i 1959 blev i alt kun læsset 56 vogne og omkring 1960 var det slut. Læs mere om Kaas briketfabrik.

Stationen i 60'erne.

Kaas station på Stadionvej i 2003. Bygningen er ved at blive renoveret. Foto: Martin Søhus.

Varehuset fra Kaas station i 2003 rummer i dag brevdueforening Kaas og er blevet flyttet.

Pandrup station
Var en af banens største stationer og havde et sidespor til Amtsvejvæsenets oplagsplads. Havde tidligere betydelige persontransport til Blokhus der lå omkring 7 km fra stationen. Havde overhalingsspor og læssespor.

Pandrup station  i 2003. Der er byget kraftigt om på stationen.

Pandrup station for enden af Stationsvej i 2003 rummer revisorfirma. Efter banens lukning var der i mange år rutebilstation i bygningen. Stationen er væsentlig ombygget og de karakteristiske afskårne gavle er fjernet. Det runde hul til venstre for indgangsdøren er bevaret.

I den nordlige del af Pandrup ses i dag fra hovedvejen et af Sylvius Knudsens varehuse. Varehuset er flyttet fra sin oprindelige placering ved stationen i Pandrup.

Renbæk trinbræt
Simpelt trinbræt.

Renbæk trinbræt 17-8-1963. Mere simpelt kunne det ikke blive.  Foto: Erik V. Pedersen.

Var placeret ved banes krydsning af vejen fra Blokhus over mosen til Tylstrup.

Saltum station
Lå reelt i Sdr. Saltum i den syd østlige del og var en af banens mindste, men havde dog læssespor.

Stationen i 2003. Varehuset ved stationen ligger der også stadig stort set uberørt. Foto: Martin Søhus.

Der har været mejeri og hotel i byen og byen har formodentligt udviklet sig en del siden banen kom.

Alstrup trinbræt
Lå ca midtvejs mellem Saltum station og Hjermitslev ved en vejkrydsning.

Hjermitslev station
Lå på Stationsvej - nu Krostien 5.

Jernbanestationen var også posthus, og stationsforstanderen var derfor også postmester.
Den første forstander var Simon Lenskjold, der fungerede til 1934, hvorefter Tage Jacobsen tog over.
Postudbringningen til byen og det ret udstrakte opland blev besørget af to postbude, der gik eller cyklede rundt.
Stationen var som på andre privatbanestationer bolig for stationsforstanderen og dennes familie og rummede desuden en ventesal, et kontor med forrum samt toiletter for de rejsende.

Hjermitslev station.

Ventesalen var et velindrettet, kakkelovnsopvarmet rum forsynet med smukt formede, gråmalede træbænke langs de tre vægge. I væggen ind mod kontoret var der en dør, hvori der var anbragt en lem, der indefra kunne klappes ned, når man ved en let banken tilkendegav, at man havde ønske om at gennemføre postale forretninger.
I væggen var der desuden et vindue med en sindrig af messing konstrueret dobbeltslidske til udveksling af billet og betaling for samme. Et gardin var normalt trukket for dette vindue, men det blev før togets ankomst trukket fra, således at man kunne købe en af de Edmonsonske billetter før togrejsen. I ventesalens ene hjørne var et solidt bord med plade af egetræ. På bordet stod en metalbakke med en vandkaraffel og et antal glas, således at de rejsende kunne få et glas vand. På det altid smukt skurede og sandstrøede gulv var ved yderdøren placeret en grønemaljeret spytbakke.
Ventesalen var ikke uden en vis hygge - specielt ved vintertide - når ilden buldrede i kakkelovnen, og der gennem væggen fra kontoret kunne høre jernbanetelefonens vekslende ringesignaler, der fortalte den indviede, hvor på banen toget nu befandt sig.

Nord for stationen var anlagt et læssespor med hosliggende læssevej. Ved læssesporet var opført en tagdækket svinefold, hvorfra der afgik ugentlige transporter af svin til slagteriet, hvilket ikke gik stille for sig. Ved læssesporet ekspederedes også grovvaretransporter - kul, koks, foderstoffer mv. Stykgods og mindre partier af varer, som byens erhvervsdrivende modtog eller afsendte, blev ført via det sorte træpakhus der var placeret umiddelbart nord for stationsbygningen.

Hjermitslev station i 1963 med det sortmalede pakhus i baggrunden. Foto: Erik V Petersen.

Stationen i 2003. Foto: Martin Søhus.

Stationen lå umiddelbart nord for hovedvejen gennem byen hvor banen krydsede vejen. Havde overhalingsspor og læssespor.

Ingstrup station
Lå et par km øst for Ingstrup og lå dårligt for byen. Havde læssespor.

Ingstrup station 17-8-1963. Foto Erik V. Pedersen.

Stationen er i 2003 næsten skjult bag beplantning. Foto: Martin Søhus.

Banetraceet i 2003 nord for stationen.

Vrensted station

Lå i den vestlige del af byen for enden af Stationsvej. Havde overhalingsspor og læssespor.

Stationen på Stationsvej i 2003. Foto: Martin Søhus.

Næste station var Løkken.