Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Hjørring Privatbaner > Hjørring - Løkken - Aabybro banen > Strækningen

Strækningen

Banens linieføring var ikke den bedste. Den gennemløb en tyndt befolket og ret ufrugtbar egn med et barsk klima. Mod vest ret nær Jammerbugt og mod øst temmelig nær DSB's strækning Nørresundby - Hjørring. Der var endvidere flere kompromiser omkring linieføringen, der betød at banen slog flere slag omkring byer i terrænet. Lige meget hvor man havde lagt banen havde linieføringen været uheldig - man kunne ikke få det hele med.

Banen udgik fra Åbybro station. Da HLA i 1913 fik fuld optagelse på Åbybro station skete en større udvidelse. HLA havde remise, drejeskive, kulgård og masser af sporplads.

Herfra fortsattes videre til afgreningsstationen Ryaa, der betjentes af FFJ's personale. Ryaa »station« var kun en sikringsteknisk station, hvor begge baner dog etablerede trinbræt, så der kunne skiftes mellem de to baners tog.

Mergelsbæk blev krydset på denne bro lidt før Kaas station.

Herfra fortsattes til Kaas station, der har hafts sidespor til Kaas briketfabrik 3 km ude i mose, I nogled driftsår blev der afsendet næsten 30.000 tons gods hovedsageligt briketter og tørv fra denne station.

Og næste station var Pandrup st. der har været en af banens bedste; her var også et privat sidespor. Før rutebilerne gik hovedparten af trafikken til Blokhus herfra. Om de følgende stationer er ikke meget at sige; Saltum, Hjermitslev, Ingstrup og Vrensted. Dog bemærker man Ingstrup stations uheldige beliggenhed: Til venstre en enkelt gård og 3 km til Ingstrup (“Mejeriby”), og på den anden side aldeles ingenting.  Men her var engang en stor sø - Terrænet bliver nu lidt mere afvekslende, og vi nærmer os Vesterhavet.

Næste station var Løkken. Selv om den lå midt på banen var har stationen  gennem årene endestation for adskillige tog, ikke blot fra Hjørring, men også for gennemgående tog fra og til Aalborg. Det stor sporareal kunne tyde på en anselig godstrafik, men sporene har oftere været fyldt med personvogne end med godsvogne.

Under 2. verdenskrig var der store transporter af ral fra stationen og der var anlagt smalsporsbane fra kysten op til stationen. De store mængder ral blev brug til fæstningsværkerne der blev lavet i Nordjylland. 

Når vi atter forlader Løkken, har landskabet skiftet karakter. Nu er der bakket til begge sider og når vi passerer Skøttrup T, ser vi Børglum klosters massive bygninger. Om de næste stationer er ikke meget at bemærke (Vittrup, Gjølstrup og den noget mindre Jelstrup), men når vi når til Nr. Rubjerg T (anlagt så sent som 1955) ser vi mod vest mod Rubjerg knude og lidt nordligere Mårup kirke, tilsyneladende beliggende i kæmpeklitter. Snart efter kører vi ind på Lønstrup st. med den store træventesal, der før i tiden var alt for lille til at rumme de tusinder af rejsende, der på sommersøndage alle ville hjem med samme tog. Lønstrup by ligger et godt stykke fra stationen og ved noget af den mest storslåede natur på vestkysten. - Sønderlev st. havde privat sidespor og en del nyere bebyggelse. Efter at have passeret Liver å Trinbræt, faldt banen ret stærkt mod broen over åen - der ligger et godt stykke fra trinbrættet. Broen var med sine massive murværker og dobbelt gennemløb mere imponerende end selve åen. Snart møder vi fra venstre Hirtshalsbanens spor, der følger HLA de sidste km før Hjørring.

Mellem Hjørring og Sønderlev krydsede banen Liver å i en bro. Broen er i dag sprængt væk. Foto: Preben Beck.

Nogle besynderlige “cementsukkertoppe”, er plantede på skråningerne på begge sider af sporene, er et krigsminde, der får lov til at blive stående. Ved anbringelse af svære jernbjælker mellem disse var der lukket af for begge baner, men nytten af disse krigspåhit er egentlig ikke umiddelbart indlysende. - Ved indkørslen til Hjørring sås til venstre Vestbanegården, remiser og værksteder og tilhøjre den ny remise og opstillingsspor. Sporet, der fulgte disse i sydlig retning, er resterne af Hørbybanen.

Indtil optagelsen på statsbanestationen i Hjørring udgik HLA's tog fra Vestbanegården og kørte nordud fra denne, parallelt med Hirtshalsbanen. 

Banen blev anlagt med kun 22,45 kg/m skinner. I henhold til 1948 loven om modernisering af privatbaner renoveredes banens spor i første halvdel af 1950'erne ved udskiftning af ca 24 km skinner og sveller fra den nedlagte Vodskov - Østervraa bane, der var nedlagt i 1950. Disse sammensvejsedes til 18 m længder. Da banen blev nedlagt i 1963, var den således forsynet med et godt spor.