Vodskov - Østervraa banen

Baner i Østvensyssel

Allerede omkring midten af det 19. århundrede fremkom der planer om anlæg af en bane fra Aalborg over Nørresundby skråt gennem Midtvendsyssel forbi Hjallerup og i hovedsagen følgende landevejen til Sæby og Frederikshavn.

En sådan bane ville komme til at skulle passere Jydske Ås, hvilket efter datidens forhold ville medføre uoverkommelige jordarbejder og store stigninger. Man valgte derfor en linieføring over Hjørring, der tillige havde den fordel, at den gik gennem tættere befolkede områder.

Læs om om banen mellem Nørresundby og Hjørring.

Planlagte baner i Østvensyssel

Baneplaner i det østlige Vensyssel. De røde baner blev lavet. De blå var på anlægsloven af 1918 og 1921 men blev aldrig lavet - heldigvis må man sige i dag. Der var lagt op til en meget fintmasket net af baner i det næsten menneske- og bytomme område med kun op til 10 km til den nærmeste station.

Efter at banen Aalborg – Hjørring var åbnet i 1871, var det naturligt, at de næste baneplaner kom til at dreje sig om en bane gennem de østligste egne.

Efter åbningen af banen fra Aalborg til Sæby og Frederikshavn i 1899 opstod der derfor hurtigt nye planer om anlæg af jernbaner i det banetomme rum mellem banen til Hjørring og banen til Sæby. I området var der op til 20 km til den nærmeste bane, der efter datidens forhold var langt.

De større byer i området kæmpede for at få indflydelse på hvor en mulig bane skulle ligge. Hvordan kunne man forbinde  Hjallerup, Klokkerholm, Hallund, Jerslev, Hellum og Østervraa på en rationel måde. Se byernes placering på kort ovenfor - der var dømt umulig opgave på forhånd!

Jernbanekommissionen valgte planerne om en bane fra Vodskov nordpå i det næsten menneske og bytomme område. Den 24. maj 1905 fremsendte forretningsudvalget for den nye bane overslag for den 35 km lange bane. Anlægsudgifterne var beregnet til 1.429.000 kr.

Efter at kommissionen om det nye anlæg havde afsluttet sit arbejde, anbefalede den, at der blev givet lovhjemmel for statsstøtte med 50 % til en bane fra Vodskov til enten Dybvad eller Østervraa station på den ligeledes foreslåede bane fra Hjørring til enten Dybvad eller Hørby, hvorefter begge disse baner blev medtaget i jernbaneloven af 27. maj 1908.

Efter at der var givet lovhjemmel til banens anlæg, gik der endnu nogle år med tovtrækkerier om, hvorledes banen skulle føres på sin nordlige strækning. Efter at man for tværstrækningens vedkommende havde valgt Hørby til endepunkt, og denne bane var blevet åbnet i 1913, sejrede imidlertid den fløj, der var interesseret i at skabe en bane, der også kunne tilføre Hjørring ny trafik.

I 1914 blev givet eneretsbevilling til en kreds af repræsentanter for egnen. Anlægsudgiften blev nu anslået til 1.351.000 kr.

Så snart der var meddelt eneretsbevilling på banen, gik bevillingshaverne i gang med at udstikke linien og i foråret 1916 var man så langt med arbejdet, at jordarbejderne kunne udbydes i entreprise. Ved licitationen blev entreprenørfirmaet Andersen og Cordes, Aalborg lavestbydende med 721.700 kr. for underbygningen.

Samtidig blev indgået aftale om levering af skinner med et tysk firma - en kontrakt som det tyske firma dog løb fra året efter på grund af 1. verdenskrig , uden at man havde nået at opfylde mere end en ringe brøkdel af kontrakten. Tyskerne tilbød dog at opfylde denne, hvis man kunne få 100 kr. ekstra pr. ton skinner udover kontraktens 127 kr.

Man afslog tilbuddet og udskød færdiggørelsen af banen, uanset at entreprenørerne på underbygningen på dette tidspunkt allerede var nået meget langt frem med deres del af arbejdet. Da udsættelsen af entreprenørernes arbejde var i strid med kontrakten, afsluttede parterne en ny kontrakt i 1917 hvorefter entreprenøren fik 50.000 kr. i erstatning for forsinkelsen ud over de 517.780 kr., der allerede var udbetalt for udført arbejde.

I efteråret 1920, efter at 1. verdenskrig var sluttet i 1918,  faldt skinnepriserne og entreprenøren pressede på for at genoptage arbejdet men bevillingshaverne ønskede ikke at genoptage anlægsarbejderne, før skinnepriserne var nogenlunde stabile. I november 1921 kom man til den erkendelse, at tidspunktet for anskaffelse af skinner nu måtte være inde og man købte nu skinner til 170 kr. pr. ton i en vægt på 22,5 kg pr meter og anlægsarbejderne blev færdiggjort på 15 måneder.

Prisstigninger, større arbejdsløn og de ekstra penge til entreprenørerne bevirkede, at de samlede anlægsudgifter kom op på 4.080.600 kr., altså op mod 3 gange overslagsprisen.

Banen kunne nu åbnes den 20. maj 1924 - 10 år efter eneretsbevilling var givet.