Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Hjørring Privatbaner > Vodskov - Østervraa banen > Stationer - Vodskov - Klavsholm

Stationer - Vodskov - Klavsholm

Banens længde var 37 km og på denne strækning var der foruden endestationerne ikke mindre end syv stationer og tolv trinbrætter. Man kunne altså, i bedste eller værste fald, komme ud for at toget, standsede ikke mindre end 19 gange, eller ca hver anden kilometer, men det skete garanteret aldrig.

Langt fra alle disse holdepladser var etableret fra banens start. Ca. halvdelen var blevet oprettet efterhånden, som banen skønnede, at der var behov for dem. Når der taltes om behov må det være fordi, at nogen foreslog et trinbræt, for benyttelsen af nogle af trinbrætterne må have været så lav, at det ikke var hver dag der var passagerer. Ved trinbrætterne var der en stander med en vingesignal, som af den rejsende kunne hejses som signal til lokomotivføreren om standsning.

Her er strækningen. Banen udgik fra FFJ's Vodskov station og sluttede ved Hjørring - Hørbybanen station Østervraa. Banen gik bortset fra Hjallerup by gennem stort set øde områder.

Stationernes placering

Man kan ikke skrive om stationerne og  Østervraa banen uden at se på nogle af stationernes  placeringer, der i flere tilfælde var placeret umuligt og meget øde.
Bjørnholm station er umuligt placeret helt øde, men er formodentligt i et kompromis placeret lige langt fra to landsbyer. Ved stationerne Røgelhede, der ikke har bebyggelse i nærheden, og Mylund station er det næsten umuligt at få øje på bare en lille smule fornuft i deres placeringer i dette øde og næsten utilgængelige moseareal. Det bedste svar man kan give er, at det er praktisk, at stationsbygningerne ligger i nærheden af skinnerne!.

De gamle stationer står der alle endnu - det er flotte robuste harmoniske bygninger der vil overleve som privatboliger fremover, men det er mere end svært at forestille sig at der for 50 år siden 6-10 gange om dagen har passeret tog gennem dette øde området og forbi disse bygninger.

Ved næsten alle stationer var der opført et varehus i træ - disse har også overlevet på flere af stationerne, men er dog flere steder flyttet.

Banen udgik fra:

Vodskov station

Vodskov - Østervraa banen havde i Vodskov fællesstation med Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane. Station opført i 1899 som station på banen fra Nørresundby til Frederikshavn.

Stationen i år 2002 fra vejsiden. Var i 2002 døgnkiosk og svær at genkende som station. I dag står stationen tom.

Østervraa togene havde fællesperron med Sæbytogene. Sporarealet, der blev en del udvidet i forbindelse med den nye banes anlæg, strakte sig 350 m mod øst ud til Østervraa banens tosporede rundremise med drejeskive.

Den gamle remise fra Vodskov - Østervraa banen er i dag almindelig beboelse. Rester af de gamle remiseporte ses til venstre for tårnet. Billedet er taget i 1965 af Erik. V. Pedersen.

Principtegning af Vodskov station før 1950.

Flere billeder fra Vodskov stationen

Skytteplantagen trinbræt

Kort nord for Vodskov, oprettedes i 1929 et trinbræt, Skytteplantagen, ved en skovvej til traktørstedet ”Skytten” i kanten af Hammer Bakker. Her var der "bondebal" om lørdagen.

Trinbrættet blev meget benyttet som udflugtsmål på grund af det smukke natur. I vinterhalvåret var det kun motortog der standsede ved trinbrættet. Ingen spor i terrænet. Der var en lang jordperron ved trinbrættet.

Uggerhalne station

Stationsbygningen, der lå med gavlen drejet ud mod perronen og havde højt halvvalmt tag, var ganske mage til stationerne i Bjørnholm, Klokkerholm, Røgelhede, Hellum og Mylund.

Der var et næsten 100 meter lange læsse og krydsningsspor ud for stationsbygningen.

Uggerhalne station ligger der endnu på adressen Ledvej 7 op mod skoven og er i dag almindelig privatbolig. Varehuset ved stationen blev i 1958 flytet til Grindsted hvor det fungerede som klubhus for idrætsforeningen. I 2001 blev varehuset flyttet tilbage, dog ikke til sin oprindelige placering. Varehuset er malet sort med hvide kanter, men har oprindeligt været rødmalet med hvide kanter.

Uggerhaldne station, 24.8.1965 fra perronsiden. Foto: Erik V. Pedersen.
De 15 år efter at stationen er lukket er udvendigt gået sporløst hen over stationen. Døre og vinduer må være de originale. Der er lavet en
tilbygning til stationen til venstre i billedet.

Stationen da der var skinenr foran stationen

 

Stationen fra perronsiden i år 2002. Hovedbygning er tilsyneladende uændret, men der er sket en udvidelse af sidebygningen. Stadig en flot harmonisk bygning.

Stationen havde nogen trafik fra Grindsted, der ligger 1 km nordligere, men var i øvrigt uden større betydning idet Hammer Bakker lå mod syd og nord for stationen var der mosearealer.

Sporplan for stationen omkring 1936. I årene 1934 til 1937 var der betydelige mergeltrafik til de magre jorder fra Kinnerup mergelleje der lå et stykke øst for stationen. Der var i disse år anlagt en smalsporet mergelbane, der havde omlæsning ved læsserampe øst for stationen, hvor smalsporbanen løb langs læssesporet.

Der er meget få synlige spor efter banen i Uggerhalne ud over stationen og vejnavnet Ledvej der ligger på stationsforpladsen.

Stationen fra vejsiden. Det oprindelige varehus i træ ses til højre for stationen. Varehuset blev efter banens lukning flyttet til sportspladsen i Grindsted. Den nuværende ejer af stationen har i år 2001 fået varehuset flyttet tilbage til stationen. Dog ikke til sin oprindelige plads.

Bruusholt trinbræt

Ved gården Bruusholt, åbnedes i 1929 et trinbræt med jordperron og uden venterum. Trinbrættet var næsten ubenyttet.


Lyngdrup trinbræt

100 m fra banens krydsning af Gerå lå fra banens start trinbrætter, Lyngdrup, hvor der senere anlagdes et læssespor på 74 m udfor perronen.

Sporplan for Lyngdrup. Der var læskur samt en siderampe for indlæsning af kreaturer.

I begyndelsen nogen persontrafik, medens godstransporterne var ubetydelige.

Frederikshvile trinbræt

I 1928 åbnedes et næsten ubenyttede trinbræt Frederikshvile , beliggende i nærheden af gården af samme navn.

Hjallerup station

Hjallerup var banens største station, beliggende i den vestlige del af byen. Omfartsvejen vest om byen ligger i dag på baneterrænet, der er sænket ca 4 meter.

Byens indbyggertal, der før banens anlæg var på omkring 700, steg til over 1100 sidst i 40'erne.

Hjallerup station i år 2003 fra sporsiden. Huser i dag IT firma. På sporarealet  ligger i dag omfartsvejen ca 4 meter nede.

Der var 3 spor udfor stationsbygningen foruden et stikspor til en rampe. 253 meter hovedspor og 200 meter ladespor.

Hjallerup er den største by i nærheden af banen, men banen kom hurtigt til at mærke konkurrencen fra landevejstrafikken og rutebilerne, idet byen ligger på den direkte vej mellem Aalborg og Frederikshavn og der var gode veje til Dronninglund i øst og Brønderslev i vest.

Hjallerup station, 24.8.1965 fra perronsiden før omfartsvej blev lavet. Foto: Erik V. Pedersen.

Hjallerup hestemarked gav i årene op til 2. verdenskrig en livlig trafik af heste fra Hjallerup, hvor den tyske stat købte mange heste - til krigsbrug -, og godstogene kørte somme tider i pendulfart mellem Hjallerup og Aalborg, og udelukkende med heste til tyskerne. På markedsdage kørte der meget store persontog til og fra Hjallerup, ofte forspændt to lokomotiver.

Klavsholm trinbræt

Trinbræt, åbnet i 1928 og beliggende ved en sidevej mod syd fra Klokkerholm by.

Næste station var Bjørnholm