Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Hjørring Privatbaner > Vodskov - Østervraa banen > Stationer Bjørnholm - Østervraa

Stationer Bjørnholm - Østervraa

Bjørnholm station

Stationen lå meget ensomt umiddelbart syd for Trøgdrupvej ca midtvejs mellem de to små landsbyer Trøgdrup og Ørum. Da stationen lå dårligt for begge landsbyer, og byerne var orienteret mod Brønderslev, var stationen kun lidt benyttet. Ørum voksede betydeligt efter banens etablering.

Bjørnholm station nogle år efter den var åbnet.

 

Bjørnholm station, 24.8.1965 fra perronsiden. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen blev ved banens lukning solgt til postvæsenet men er i år 2002 privatbolig.

Kildedal trinbræt
Kildedal trinbræt, beliggende ved en gård af samme navn.

Klokkerholm station
Klokkerholm station ved den store landsby Hellevad. Der var her en ret betydelig bebyggelse og stigende indbyggertal efter banens åbning, i 1930 300 indb. og i 1950 500 indbyggere.

Plantegning af stationen.

VØ 22 med blandet tog på Klokkerholm station i 1924.

Klokkerholm station, 24.8.1965 fra vejsiden. Foto: Erik V. Pedersen.

Indvielsestoget ved stationen i 1924.

Klokkerholm station, 24.8.1965. Omdannet til Posthus og rutebilstation. Foto: Erik V. Pedersen.

Klokkerholm station fra perronsiden i år 2002. Stationen blev ved banens lukning solgt til postvæsenet men er i år 2002 privatbolig. Baneterrænet er brugt til omfartsvej.

Røgelhede station
Stationen  lå ved vejen fra Brønderslev over Hallund til vejen Aalborg-Frederikshavn.

Plantegning af stationen.

Røgelhede station nogle år efter banen var åbnet. Også denne station kom til at ligge meget øde - der var ikke et hus i nærheden af stationen.

Banen skulle være ført gennem landsbyen Hallund to km længere mod vest, men man ønskede ikke at lave en tilsvarende bugtning som den, der fandtes to km sydligere ved Bjørnholm, og dels forventede man godstransporter fra teglværk der lå øst for stationen, hvortil et sidespor var projekteret.

Stationen på Røgelhedevej nr. 105 i år 2002 er privatbolig. Varehuset anes i baggrunden.

Kirkegård trinbræt
I 1928 oprettes trinbrættet Kirkegård, der blev nogenlunde godt benyttet i en periode.

Hellum Station



Trafikken var ikke overvældende bortset fra, at der i næsten hele banens levetid såvel som før og efter denne var store transporter af grus og sten fra banens grusgrav, der lå ved et sidespor 1,5 km mod nordøst, der udgik i stationens sydlige ende. Sporet til grusgraven benyttedes efter banens nedlæggelse, og trafikken ophørte først, da sporet mellem Hellum og Østervraa blev taget op i 1952.

Stationsplan.

Hellum station nogle år efter banen var åbnet.

Stationen blev ved banens lukning omdannet til kommunekontor, men er i år 2002 privatbolig.

Pakhuset ved stationen har også her overlevet næsten uændret og er flot vedligeholdt, men er blevet flyttet.

Musted trinbræt
Musted trinbræt, åbnet i 1928, ved gården af samme navn ved Pajhede skov. Der var her hverken perron eller venteskur.

Kirkholt trinbræt
Skitse fra anlægsprojektet til banen. Der var planlagt station, men det blev kun til en læskærm og det sædvanlige varehus.

Kirkholt trinbræt ved vejen mellem Brønderslev og Østervraa var åbnet samtidig med banen, idet der straks anlagdes perron og læssespor, hvorimod det først var nogle år efter åbningen, at der opførtes et ret stort varehus og en korsformet læskærm.

Trinbrættet var banens bedste og havde i flere perioder større trafik både af rejsende og gods end flere af de mindre stationer. Bebyggelsen lige ved trinbrættet var ikke stor, men er vokset siden banens nedlæggelse.

Kirkholt trinbræt i 30'erne med læskærm og det sædvanlige varehus.

Mylund station
Mylund station lå nogle hundrede meter syd for vejen mod Mylund og Vrå omgivet af spredte landbrugsejendomme. Passagertrafikken fra stationen må have været beskeden. Postvæsenet købte Mylund efter banens lukning. I dag er stationen privatbolig.

Mylund station i 30'erne

Vester Mylund trinbræt
Trinbræt opkaldt efter gården af samme navn beliggende på vejen mod Tårs  - åbnes i 1937. Trinbrættet lå bedre end Mylund i forhold til bebyggelserne og blev godt benyttet. Mylund stations benyttelse faldt til næsten ingenting da trinbrættet blev åbnet.

Villestrup trinbræt


Skitse fra anlægsprojektet til banen. Der var planlagt station, men den kom aldrig.

Kun 1 km fra Vester Mylund trinbræt, lå fra banens åbning trinbrættet Villestrup, uden sidespor. Der var i slutningen af tyverne flere gange planer fremme om at anlægge et sådant, men planen blev opgivet idet trinbrættet lå i en dal med kun 65 m vandret spor med stigninger på begge sider.

Vejen trinbræt
800 m længere mod øst ved gården Vejen anlagdes nogle sidespor for mergel og i 1935 oprettedes tillige et trinbræt, uden perron eller venterum. Sidesporet, der anlagdes 1932, blev efter mergel transporternes ophør anvendt til kartoffeltransporter.

Østervraa station


Kort over stationen med udkørsel til venstre mod Vodskov nederst  og øverst til venstre mod Hjørring. Til højre mod Hørby.Remisen ses også til højre.

36,8 km fra Vodskov endte banen i Østervraa - station på Hjørring - Hørbybanen. Østervraa station var bygget i 1913 og blev i 1924 også endestation på Vodskov - Østervraa banen.

VØ 21 med persontog på Østervraa station i 1924.

 

M 21 på Østervraa station. Motorvognen havde 46 siddepladser og 12 ståpladser og gjorde god fyldes som ved dette skoletog. Med hånden på knæet ses motorvognsfører Lauersen, der var meget vellidt blandt banens passagerer.

Østervraa station i midten af 60'erne fra perronsiden. Sporterrrænet blev brugt til at lave en omfartsvej rundt om byen. Foto: Frank Sørensen.

.

Stationen i år 2002. Stationen ligger på Liljevej nr. 10. Omfartsvej omkring Østervraa - Brønderslevvej - er delvist anlagt på det gamle baneterræn.

Spornettet på stationen blev væsentligt udvidet da banen blev etableret og sporet var forberedt til at banen kunne forlænges til Frederikshavn - en forlængelse der aldrig kom.

Ved stationen opførtes også en tresporet rundremise i stationens øst ende, hvor banens to damplokomotiver  og motorvognen havde deres plads, og hvor mindre eftersyn af materiellet kunne finde sted. Efter banens lukning blev remisen brugt som rutebilgarage. Remisen står der endnu og huser vognmandsforretning. Foto i 60'erne. Bemærk svellehegnet i forgrunden. Foto: Frank Sørensen.

Foruden jernbanestation, var der postkontor i bygningen, så selv om der ikke kørte mange tog på de to baner, var der altid travlhed på stationen.

Stationsbygningen er en prægtig bygning magen til de øvrige stationer på Hjørring privatbaner og hører til den store type som f.eks. Tårs og Hjallerup.

Jernbanerne betød meget for Østervraa. Der var prestige i at være endestation for en bane og der var ansat en hel del mennesker ved både bane og postvæsen.