Rutebilerne og banerne

Rutebilerne overtog omkring 1920 en god del af den persontransport, som postdiligencer og dagvognene hidtil havde opretholdt i hård konkurrence med jernbanerne. 

I Aalborg området var der postdiligencer med personbefordring fra Aalborg til Løgstør, Thisted og Frederikshavn. Desuden var der dagvognskørsel til bl a Aabybro, Hals, Øster Svenstrup, ligesom der var mulighed for persontransport til den nærmeste omegn med de kørende landpostbude. Dette transportsystem suppleret af private dagvogne og fragtmænd, der kørte til nærmeste omegn en til to gange om ugen. 

Og så var der egen hestevogn og i sjældnere tilfælde egen automobil. Jernbanen havde let spil over for dette system, men den kom ikke helt ud i yderdistrikterne. Den stigende omsætning mellem land og by skabte behov for en udvidet passager- og småpakketransport mellem oplandsbyerne og Aalborg.

Foto af pladsen foran banegården i midten af 20'erne. Cykler, tømmer, gær, is til konfirmationer, grise og juletræer var nogle af de mange ting, som rutebilerne tog med fra byen til oplandet og omvendt før i tiden. Pakkerne lå på taget helt frem til sidst i 60'erne. Som noget typisk for tiden ligner rutebilerne nærmest forlængede personbiler.
Bygningen i baggrunden er DSB's gamle godsterminal der lå hvor Kennedy Arkaden og Aalborg Busterminal ligger i dag.

Efter 10-15 års tilløb var det nye og revolutionerende fænomen - rutebilen -rimeligt driftsikkert og klar til brug omkring 1920. Den første rute fra Aalborg blev etableret mellem Kongerslev og Aalborg i 1919. Og så gik det stærkt. I 1924 var der 33 ruter med tilknytning til Aalborg og i 1950 48 ruter.
Ruterne til de øvrige større byer blev også etableret i begyndelsen af 1920erne: Aalborg-Hobro (1920), Aalborg-Viborg (1922), Aalborg - Frederikshavn (1923)  og Aalborg-Hjørring (1924).


Banernes konkurrenter en normal dag formodentligt først i 20'erne midt på dagen, hvor pausen var foran banegården. Bussen kørte fra omegnsbyerne ind til Aalborg hvor der var en pause på 4-5 timer inden der kørtes hjem igen. En tur hver vej pr dag. Chaufføren kunne i pausen aflevere pakker og gå ærinder.

Banegårdspladsen var rutebilernes første holdeplads, men det blev dog aldrig en decideret rutebilstation. I slutningen af 20'erne var pladsen blevet for trang og byggeriet af en egentlig rutebilstation gik i gang ved Vesterbro.

I de første ti år udgik hovedparten af rutebilerne fra banegården, en del østlige ruter fra Frederikstorv og enkelte ruter fra en gård på Vesterbro. Det var utilfredsstillende for oplandsbefolkningen, der kom til Aalborg for at handle og derfor ville sættes af på et centralt sted. De handlende, der sendte varer med rutebilerne ønskede også et centralt punkt hvor alle busser kørte fra.  

Nogle år senere holdt busserne stadig foran banegården. Busserne var blevet lidt større.

I begyndelsen af 30'erne kunne Banegårdspladsen og de andre holdepladser ikke længere klare presset og Rutebilforeningen besked om, at den ikke længere måtte benytte pladsen, når gennembruddet af Vesterbro var færdigt.   

Borgmesteren tilbød til gengæld Rutebilforeningen en grund nær Vesterbro, og der blev nedsat et udvalg, der blandt andet skulle finde ud af, om rutebilstationen kunne ligge på dette område. Området blev valgt og en række gamle bygninger blev derefter revet ned for at give plads til den nye rutebilstation, der blev taget i brug 15. september 1932 og udvidet allerede i 1938.

I 1962 blev en ny rutebilstation indviet hvor den nye Aalborg busterminal ligger i dag.

Aalborg Privabaner kørte også rutebiler
Baneledelsen var ikke begejstret for den tiltagende konkurrence fra rutebilerne i 20'erne og man søgte konsession på flere ruter. I begyndelsen af trediverne søgte Aalborg Privatbaner i samarbejde med Thisted - Fjerritslevbanen bl a forgæves at opnå koncession på en busrute mellem Aalborg - Thisted, men koncessionen blev givet til privat.

I løbet af tyverne og trediverne opstod der et net af private busruter rundt omkring bl a Fjerritslevbanen, som var mere eller mindre i konkurrence med banerne.  Der blev oprettet private ruter mellem  Brovst - Fjerritslev, Fjerritslev – Slettestrand – Tranum - Brovst - Øland. Ligeledes var der en rute Aalborg - Fjerritslev over Tranum – Hjortdal - Slettestrand.
Den mest direkte konkurrerende private busrute til Fjerritslevbanen havde været Aalborg - Nørresundby – Brovst - Fjerritslev, der dog i 1949 blev overtaget af banen, efter at man havde søgt om koncession til ruten. Ruten havde ikke noget langt liv i privatbaneregi. Den blev indstillet få år efter, at de nye skinnebusser var sat i drift på strækningen Aalborg – Fjerritslev.

Blokhusruten
Aalborg Privatbaner opnåede i 1939 tilladelse til at drive en busrute i sommersæsonen mellem Aalborg og Blokhus. Banen benyttede i første omgang ikke selv tilladelsen, i stedet forpagtede man ruten ud til vognmand Karl Karlsen (Karlsvognen).
I 1946 besluttedes man at banen selv skulle drive ruten videre, og man startede med det Karlsvognens materiel. Fra 1948 kørtes med to Triangel busser med plads til 37 passagerer. I perioden 1949-50 havde man også anskaffet tre sæt Leyland busser med påhængsvogn. Disse bussæt rummede 40 personer i forvognen og 24 personer i påhængsvognen. Blokhusruten blev for privatbanerne en stor succes, især efter at de store Leyland dieselbusser var blevet sat i rute.

Aalborg Privatbaner kørte også to busruter i nordøst området, nemlig Hals - Gandrup og Øster Aagaard – Gaaser -Gandrup. Der var på et tidspunkt planer om en stikbane til Hals fra Sæbybanen og det er nok på denne baggrund at banen kørte disse to ruter.  Begge ruter blev overtaget i 1936, og strækningerne betjentes med to 21 personers busser. Ruterne kørtes af APB frem til Sæbybanen lukkede.