Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Sæbybanen > Stationer Nørresundby - Øster Hassing

Stationer Nørresundby - Øster Hassing

Nørresundby havnestation
Fjerritslev - Frederikshavns jernbanes hovedstation. Hovedbygning fra 1899 er måske tegnet af statsbanernes arkitekt Th. Arboe eller blot eksempel på at håndværksmestre var gode til at kopiere andres bygninger.

Der var masser af spor i Nørresundby. I bunden af tegningen ses havnebanen der var meget benyttet af foderstofforretningerne på havnen.

Nørresundby Havnestation fotograferet i 1905.

Aldersrentenydere venter på udflugtstog ved stationen i 1941. Svellerne bag bænkene skyldes et solidt tilflugtsrum der var bygget ved stationen under krigen.

Interiør fra havnestationen.

Nørresundby havnestation i 1968. I forbindelse med bygning af den faste vejbro over Limfjorden - Limfjordsbroen blev sporet omkring stationen reguleret således at det kom længere væk fra bygningen og ikke længere lå parallelt med denne.

Nørresundby havnestation 1968. Foto: Frank Sørensen.

Station nedrevet i 1969 da Fjerritslev - Frederikshavn banen blev nedlagt. Det var ved opførelsen en ganske nydelig bygning med restauration. Stationen havde remise med drejeskive og værksted og andre faciliteter. Et overhalingsspor lå ved en solid flisebelagt ø perron og et hav af opstillingsspor og læssespor fyldte arealet. Der udgik desuden et væld af havnespor og sidespor til bl a Kemira og foderstoffirmaerne på havnen. Restauranten på stationen fungerede også efter at Sæbybanen var lukket i 1968.

Billede af stationsområde år 2002. Stationen lå til venstre i billedet ved sidesporet.  DSB overtog sporene i Nørresundby efter at privatbanen var nedlagt og der blev ryddet kraftigt op i sporene. Sporet kan ikke længere benyttes idet der ikke længere er forbindelse til "Krøllen" ved jernbanebroen. i 2004 har Aalborg Kommune lagt asfalt mellem hovedsporets skinner og der er blevet en flot cykelsti på det gamle banetrace.

Aalborg Kommune har i 2003 købt sporarealet i Nørrresundby fra Krøllen og mod øst og der er bygget hen over sporet.

Engholm Strand 
Trinbræt 1931 -1949. 

Sæbybanen oprettede i 1931 et trinbræt ved Engholm Strand på banen mellem gården Engholm og stranden ud for traktørstedet her.

Andreas Jørgensen og hans kone indrettede i 20’erne i en del af deres hus sommerrestaurant eller måske rettere traktørsted efter at de måtte opgive at leve af fiskeri fra stedet. Og der blev også bygget en fortøjningsbro så der kunne sejles dertil fra Aalborg. Efter et par års forløb blev lavet dansegulv ved østenden af huset, hvor der blev arrangeret dans hver onsdag aften med tremands orkester. I begyndelsen af 30'erne stoppede danseaftenerne. Musikkerne fik ikke nok ind når de lod hatten gå rundt. Hvorvidt toget er benyttet til og fra disse aftener vides ikke. I midten af 30'erne solgte Andreas Jørgensen stedet, der fortsatte nogle år efter salget.

Der findes 3 fotografier fra Engholm Strand’s glansperiode som udflugtssted. Der er ikke kendskab til særtog til og fra stedet.

Trinbrættet’s benyttelse må været væsentlig reduceret i midten af 30’erne, hvor kun gården Engholm og de få omkringliggende huse har benyttet stedet. I 1949 blev trinbrættet fjernet.

Vodskov Station
Hovedbygning af Poulsen fra 1899. I årene 1924 - 1950 var stationen også endestation for banen Vodskov - Østervraa, der betød at der var store sporarealer ved stationen.

I Vodskov placeredes stationen i det åbne landskab lidt sydøst for den eksisterende landsby af samme navn. Med samme hast som de fleste stationsbyer på strækningen voksede der i løbet af få år en driftig stationsby frem. Vodskov fik større trafikal betydning efter Vodskov - Østervraa banens åbning i 1924, hvor stationen blev en vigtig station med omstigning mellem Østervraa banen og Sæby banen. Stationen fik mange kunder og gods fra og til den nærliggende Åndsvageanstalt i Hammer Bakker.

Vodskov station 24-8-1965. Foto: Erik V. Pedersen

Flere billeder fra stationen

Vodskov station - stationsskilt 24-8-1965. Foto: Erik V. Pedersen. 

Stationen fotograferet fra vejsiden i 2002. Er i dag næsten ukendelig som Monas døgnbutik. Facaderne er stærkt forandrede og døre og vinder er tilmuret eller gjort større. Bygningen er i 2003 tom og i forfald. Bygningen er i 2006 totalrenoveret og er svær at genkende som station.

Stationen fra perronsiden i 2002. Døren til venstre er den oprindelige døråbning til perronen. I midten af bygningen anes hvor stationsnavnet en gang har siddet. 2 vinduer midt i bygningen er tilmuret. Vindue til højre i det oprindelige murhul. 

Stationsarealet var indtil nedlæggelsen af Vodskov - Østervraa banen i 1950 meget stort og havde en længde af op mod 600 meter. Der var overhalingsspor og læssespor ud for stationsbygningen. Der var også varehus og en remise med 2 spor med værksted, vandtårn og en drejeskive der blev brugt af Vodskov Østervraabanen. Sporarealet indskrænkedes væsentligt da Vodskov - Østervraa banen lukkede.


Principskitse af stationen, da den havde sin største udstrækning. Sporarealet ud for stationen er i dag bebygget med tæt lavt byggeri.

Stationsområdet 1969 med store mængder godsvogne der venter på ophugning.
Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Minder om den nedlagte bane ses af vejnavnet ved døgnkiosken.

Langholt station
Station med hovedbygning af arkitekt Poulsen. Placeret ved byen Horsens, men da der var en stationsby der hed Horsens i forvejen og for at undgå forvekslinger blev stationen opkaldt efter Langholt Hovedgård, der ligger lidt nord for byen.
Stationen havde et meget stort men øde stationsområde der var af den korte type med overhalings- og læssespor ud for bygningen der var af den lille type. Der var ø perron og brolagt læssevej.

Indkørsel til stationen fra vest 19-8-1964. Vejen der krydser i forgrunden er Horsensvej. Foto: Ulf Holstrup.

 

Stationen 19-8-1964. Pakhus til venstre og  retirade til højre. Foto: Ulf Holstrup.

Station, der  er nedrevet, lå i den sydlige del af byen øst for Horsensvej og syd det tidligere Langholt Hotel, hvor busserne i dag har endestation på Pindskæret.

Der er i dag ingen synlige spor af stationen eller stationsområdet og banen ved byen ud over at der fra Horsenvej er anlagt en sti på banen mod Vodskov der hedder Langholt Banesti.

Stae station/trinbræt 
Stae trinbræt var placeret lidt uden for alting ca 1 km nord for landsbyen Stae. Først billetsalgssted siden trinbræt med hovedbygning af Poulsen. I 1969 var den gamle station ubeboet og forfalden. Der var ikke andre huse i flere hundrede meters omkreds og vejen gik ikke længere.

Bygningen er nedrevet i begyndelsen af 70'erne og placering kan ikke fastlægges. Alle spor er slettet.

Vester Hassing station/trinbræt
Station med hovedbygning af Poulsen i røde sten og hovedbygningen var forlænget. Stationen var af den korte type, men nedsat til trinbræt med vingesignal af træ. Alle spor og andre faciliteter lå der indtil 1968.

Vester Hassing station 1968. Foto: Frank Sørensen.

Stationen i 2003 fra vejsiden med retirade i forgrunden. Foto: Martin Søhus.

 

Stationen i 2003 fra perronsiden med retirade i forgrunden. Er i dag privatbolig med stationsskilt og perronkant bevaret. Foto: Martin Søhus.

Gandrup station
Gandrup station blev placeret omtrent midtvejes mellem landsbyerne Øster Hassing og Gandrup.

I 1850'erne var Gandrup en lille by med gadekjær. Da jernbanen kom voksede Gandrup da teglværket så mulighederne i banen og de to blev i fællesskab drivkraften i byen. Byen rummede i begyndelsen af sidste århundrede margarinefabrik, motorfabrik, mejeri, gartneri, karetmager, elektricitetsværk og 50-60 forrretninger af alle typer.

Station med hovedbygning af Poulsen. Her var station til det sidste. Station af den lange type med et stikspor fra læssesporet. Overhalingssporet endte i et stikspor med jordvold. i vest enden af læssesporet var et læsseprofil af stangjern. Stationen er i dag nedrevet.

Gandrup station 1968. Foto: Frank Sørensen.

Gandrup station 1968. Foto: Frank Sørensen.

Øster Hassing kær trinbræt

Trinbræt oprettet 1934. Havde forsænket læskur og meget kort jordperron og med signalvendeskive på gammel skinne. 

Stationer fra Ulsted - Hørby.