Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Sæbybanen > Strækningen

Strækningen

Baneplaner i det østlige Vensyssel. De røde baner blev lavet bla Sæbybanen. De blå var på anlægsloven af 1918 og 1921 men blev aldrig lavet - heldigvis må man sige i dag. 

Planlægningen af Vendsyssels tværgående jernbane, FFJ-banen, startede i 1883. Den skulle gå fra Fjerritslev over Nørresundby til Sæby og Frederikshavn. Peder Brønnum Scavenius på Voergård var formand for baneudvalget, og han ønskede en station tæt på Voergård, samtidig med, at han ikke ønskede at banen kom til at gå så meget som en flig ind over sin jord, men ikke for lagt væk. Der blev anlagt stationer syd for Gl. Agersted, ved Præstbrogård kun et par km fra Voergård og ved Dybvad, som var en stor hovedgård, men helt uden anden bebyggelse.

Scavenius var ikke den eneste der plejede særinteresser i det næsten mennesketomme område mellem Ulsted og Sæby og Sæbybanen fik som så mange andre privatbaner et meget slynget forløb gennem det østlige og sydlige Vendsyssel.

Af andre særinteresser kan nævnes:

Proprietær A. C. Lassen fra Hørbylund, havde en vis interesse i Hørby stations placering. Stationen blev lidt af et knudepunkt i 1913, efter at Hjørring - Hørbybanen blev åbnet.

Lidt længere nede på strækningen var der så ingeniør Søren Winkel, Dybvadgård, en søn fra hovedgården Dybvad, som selvfølgelig ønskede en station tæt ved Dybvad og udloddede jord, så stationsbyen Dybvad kunne bygges. Winkel var i øvrigt en af banens entreprenører. Resultatet blev, at banen ikke kom til Flauenskjold, områdets eneste by, - men de fleste af de mange jernbanemøder blev holdt på Flauenskjold kro, egnens naturlige samlingspunkt.

Kammerherre S. F .E. O. Skeel til Dronninglund og Birkelse, så visse fordele i, at Dronninglund station blev placeret hvor den blev så den var inden for rækkevidde.

Malthe Ahlmann til Langholt hovedgård, havde intet mod banen, der dog ikke kom til at gå over hans jorde, og stationen ved landsbyen Horsens kom til at hedde Langholt.

Oprindelig var der to baneplaner der blev samlet til en plan.

1) Nørresundby-Asaa og

2) Frederikshavn Sæby til et eller andet punkt på Asaa-banen.

Resultatet blev Nørresundby - V. Hassing – Gandrup – Dronninglund – Ørsø – Hørby – Sæby - Frederikshavn med sidebanen Ørsø - Aså, der dog først åbnedes 10/11 1914.

Nørresundby var endestation i syd og fik fra starten en betydelig trafik, takket være bl.a. trafik til og fra Fjerritslevbanen og statsbanen, men allerede fra d. 5/9 1900 kørte alle Sæbytogene gennem den nyanlagte "Krølle" til Aalborg. Alle tog kørte nu til og fra  Aalborg station via krøllen og fra FFJ's egen station Nørresundby havnestation, beliggende umiddelbart øst for Limfjordsbroen. 

Krøllen i Nørresundby gav en direkte forbindelse fra Aalborg over jernbanebroen til Nørresundby havnestation og Sæby. Strækningen er i  dag lukket.

Hovedsporet på Sæbybanen gik direkte gennem slagteriet i Nørresundby. Slagteriet har bygget hen over banen. Sporet ses forsvinde under bygningen. 

Her krydsede banen lerbækken i Bouet. Broen og et par sveller er der stadig. 

Fra Nørresundby havnestation løb banen gennem industriområderne der i begyndelsen af forrige århundrede blev etableret i det østlige Nørresundby og Nørre Uttrup bl a syrefabrik og cementfabrik og videre over de flade arealer mod Vodskov station, der fra 1925 til 1950 også var endestation for Vodskov - Østervraa jernbane.

Efter Vodskov løb banen næsten stik øst over et fladt landskab. Syd for landsbyen Horsens lå Langholt station. Herfra fortsattes til Stå trinbræt (Stae) - tidligere station.  Herfra til Vester Hassing og syd om bakkepartiet Knaldbjerg - Hellighøje og nåede Gandrup station. Fra Nørresundby og frem til Ulsted var det driftige landsbyer, som skulle have stationer. Herefter svingede banen i nordøstlig retning forbi Øster Hassing trinbræt og nåede Ulsted station.

På en strækning mellem Dronninglund og Rørholt løb banen parallelt med landevejen. Billedet er taget på den sidste dag på Sæbybanen. Foto: J. Hagger Jensen

Fra Ulsted mod Sæby fik banen stort set et forløb gennem tyndtbefolkede egne. Flere stationer blev lagt på halvt øde steder. Det var, som om de ledende folk i projektet havde vidst på forhånd, at der ville opstå driftige stationsbyer som Hørby, Dybvad, Præstbro, Agersted, Ørsø og Dronninglund. De fleste steder lå der kun enkelte spredte bebyggelser i forvejen. Undtagelsen var Gl. Agersted, for der lå lidt flere end nogle få huse, men det blev det sted, hvor stationen lå, der kom til at få betydning.

Tog krydser Voersaa. Foto: Frank Sørensen.

Fra Ulsted station løb banen næsten stik nord, meget retlinet, helt op til Dronninglund, forbi Rørholt station.

I Dronninglund var der et hus i 1880, men da Dronninglund kom med i baneplanerne udviklede byen sig i løbet af få år til at blive en stationsby og Sæbybanens næst betydeligste strækningsstation med driftige virksomheder, et sygehus og et apotek. 

Efter Dronninglund svingede banen i østlig retning for at passere øst om det kuperede terræn ved Dronninglund Storskov videre til Ørsø station, hvor banen mod Asaa grenede fra Sæbybanen. Herfra løb sporet parallelt med landevejen op til Agersted. Fra Agersted gik det atter næsten stik nordpå til Præstbro station. Præstbro var også en af de byer, som opstod med banen. Her var det Præstbrogård, der havde lagt den første jord til en spirende landsby.

Dybvad station var en af de større mellemstationer og opstod på bar mark, som havde tilhørt Dybvadgård. Ved banens åbning i 1899 rejste der sig hurtigt købstadsagtige bygninger direkte af den bare mark ved Dybvad ,og de dannede i løbet af få år en by i alt for kort afstand fra Flauenskjold. De to byer blev inderlige konkurrenter, og i en periode lå Dybvad foran og der kom slagteri og senere kartoffelmelsfabrik, og det var dér, den nu nedlagte realskole blev bygget.
Byen blev efterhånden strækningens tredie mest betydeligste strækningsstation.

5 km længere mod nord lå Hørby station, der var tilslutningsstation for Hjørring Hørbybanen. Fra Hørby svingede banen stik øst. Ved trinbrættet Lyngsåvej krydsede banen hovedvejen og gik atter mod nord ind til Sæby station 68 km fra Aalborg.

Sæby var en af de bedst benyttede stationer på banen og blev flittigt benyttet af byens industrier. Fra Sæby fortsattes indtil 1962 til Frederikshavn ad en linien der næsten fulgte hovedvejen.

Her endte Sæbybanen brat i Sæby fra 1962 efter at strækningen Sæby - Frederikshavn blev nedlagt. Bemærk den gamle vandpost midt i billedet. Foto: J. Hagger Jensen.

Jernbanebroen gik over åen der hvor vejbroen nu går over - ved Aldi. Selve jernkonstruktionen ligger i dag i Sæbygård skov og udgør "Humlebroen".

En af de såkaldte Kielervogne fotograferet syd for Frederikshavn.


På strækningen mellem Bangsbo trinbræt og Frederikshavn G var der ikke mindre end 16 niveauoverkørsler sikret dels med blinklys og dels med bomme betjent fra to vogterhuse, og banen delte byen i to dele.

Vejkrydsningen ved P. Møllersvej i Frederikshavn.

FFJ's endestation var Frederikshavn G station med et areal på ca. 19.000 m 2. Her var der masser af plads. Frederikshavn G lå umiddelbart syd for Frederikshavn DSB, syd for Rimmensgade. På stationen havde FFJ en halvrund tresporet remise og en enkeltsporet remise.