Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Skagensbanen > Den smalsporede bane > Indvielsen af smalsporsbanen

Indvielsen af smalsporsbanen

Uddrag af Politikens reportage d. 24. juli 1890:

Skagensbanens Indvielse
(Telegrammer fra vor særlige Korrespondent.)
Frederikshavn, 24de Juli, Kl. 7.

Med Kongetoget.
Dagen oprandt straalende og forholdsvis stille. Kl. 9 stillede den ihærdige Festskare til Afgang. Mellem Deltagerne saas Landstingsmændene Hauerslev, Skeel, Birkelse, Rump, Byfoged, Høst, samt Folketingsmændene Nyholm og Tutein. Særlig Opmærksomhed vakte den nys udnævnte General Koefoed, der blev ivrig interviewet om sin Ministerkandidatur. Gehejmeetatsraad Rosenstand mødte med en elegant lille Kuffert. Den viste sig siden at være fuld af Kors og Medaljer. Det lille Dukketog var dejligt pyntet med Kranse og bittesmaa Flag og forspændt med to grønklædte Lokomotiver. I hele Toget findes kun 2 Anden- og 1 Første-Klasses Kupe, den sidste kom endda til Verden ved den Tilfældighed, at Maleren gav et Ettal istedet for et Total. Denne Kupe var provisorisk indrettet til Kongewaggon med Krone over.
Ved Kongens Ankomst var der mødt mange Tilskuere, og idet Toget satte sig igang, lød livlige Hurraer for det og dets høje passagerer.
De 120 Indbudte fordeltes efter Rang og Stand, almindelige Etatsraader nåede kun 3dje Klasse. Generaldirektør Tegner forblev i Frederikshavn for at passe Middagsarrangementet. Kun ved 2 mellemstationer standsedes, nemlig ved Jerup og Aalbæk. Men ved Rimmen saas, idet Toget passerede, en Afholdsforening med flyvende Banner og 20 Mænd og Kvinder i strakt Karriere paa Landevejen for at naa frem til at kunne paradere paa Perronen. Forbi!
Ved Jerup var der Æresport og Tale af Pastor Gredsted. Alle steg ud af Toget. Smaa Bønderpiger kastede Blomster i Hovedet paa den besøgende Konge. Præsten, Pastor Gredsted, en ung Mand med mægtig Røst, takkede velsignet kortfattet for den Ære, at Kongen standsede her. Kongen (trykkende Præstens Haand) takker og siger: „Det er mig en Glæde at hilse på den venlige loyale nordjyske Befolkning!"
Ved Aalbæk blev opholdet længere. Lærer Wulff, Sogneraadsformand og Venstremand, talte. Han bad Kongen hilse Dronningen og takke hende for hendes Medvirkning ved den ny Redningsbaads Tilvejebringelse.
I Kongens Svar udtalte han Haabet om, at den ny Bane må blive til Held for den tro, hæderlige og loyale Befolkning. Forskellige lokale Berømtheder præsenteredes derefter. Først Bondemanden Gaardboe, berømt som topografisk Forfatter og hædret med Belønningsmedaljen i Guld. Han havde forleden sendt Kongen en Artikel om Skagensbanen.
Kongen: Det glæder mig at se Dem, jeg har læst Deres Artikel med interesse.
Manden blev senere paa Dagen Dannebrogsmand: Saa kom Plantør Weirum, kendt for ihærdig Klitteplantning, en gammel hvidhaaret Mand, som havde tjent i Hestegarden under Kongen. Grundig Glæde over Gensynet. Den tredje Lykkelige var Sognefoged i Bindslev Sørensen. Han var meget genert, eftersom hans Kone havde glemt at hæfte Krigsmedaljen i Frakken. Ved Ankomsten til Skagen gav Kongen ham Dannebrogskorset og havde meget Besvær med at lære ham at sætte det i Knaphullet.
Fra Aalbæk gik Toget uden at standse gennem Lyng og Klitter, forbi spredte Huse til Skagen. I Frastand kendes Byen på det hvide Taarn af den gamle sandbegravede Kirke.

Frokosten i Skagen.
Idet Toget kører ind i Byen, ringer Kirkeklokken. Ti hvidklædte unge Piger, pyntede Borgere og Fiskere med den bedagede Borgmester Frich i Spidsen staar opstillede paa Perronen. En af de Hvidklædte, Datter af Købmand Holst, overrækker nejende Kongen en stor Rosenbuket. Borgmesteren fremstammer, ikke uden synlig Bevægelse, en Tale.
Kongen: „Det glæder mig efter 19 Aars Forløb at Gense Skagens vakre og loyale Befolkning."
Efter at i Hast et Par Ordener af Rosenstands Kuffert er uddelte, skrider man til frokost i den net pyntede Vognremisse med Tilbygning. Her er dækket til 150. Musik er medbragt i Toget fra Frederikshavn. Den særdeles gode Servering er leveret af Skagens ny Hotel. Menu: Fiskefilet, And, koldt Bord, Rødvin, Madeira, Champagne. Frokosten gives officielt af Skagens Byraad, men betales af Ingeniør Winkel, der optræder som flunkende ny Ridder. Kgl. Hemmeriarius Rosenørn holder den officielle Tale. Han sagde b1.A.: Danmarks Horn, Skagen, er vel intet Overflødighedshorn, men de ædle Egenskaber, mandigt Mod og Nøjsomhed i Trange Kaar, der udmærker Skagens Beboere, har Kongen altid sat pris paa. De trange Forhold har umuliggjort at indbyde Dronningen, men vi tvivler ikke om, at hun gærne vilde have ledsaget Kongen herover til denne smukke begivenhed. Kongen og Dronningen leve!
Kongen svarede: Det glæder mig at være tilstede ved denne for Skagen saa betydningsfulde Begivenhed. Jeg kan forsikre, at Dronningens Tanker er hos os. Jeg udbringer en Skaal for Skagens vakre, uforfærdede, loyale Befolkning!
Amtmand Rump talte om Kongens smukke Familieliv og endte med et Leve for Kronprinsen, som Folket satte sin Fremtidslid til.
Kronprinsen svarede straks i en Tale, som vakte stærkt Bifald: „Maatte jeg kun opfylde de Forventninger, det danske Folk nærer til mig! Jeg har længe ønsket ogsaa engang at be
søge Skagen. Det er nu sket og under de bedste Avspicier.
Jeg har været med til en smuk Glædesfest, ved hvilket jeg hai set, hvor hengiven man ogsaa her er min Fader, den Konge som ikke har andre Bestræbelser end Lykke for vort elskedf Fædreland, og som kun ønsker Retfærdighed for alle. Jeg tak ker for den Sympati, der er vist mig. Maatte Skagensbaner, bringe denne Egn Held og Lykke!"
Kort efter hævedes Taflet under animeret Stemning.

Paa Danmarks Nordspids.
Efter Frokosten holdt 40 Vogne parat til at føre Festdeltage: ne til Skagens Fyr og den berømte „Gren", hvor Kattegat o Skagerak blander Vover. Et saa sælsomt Optog har Skage sikkert aldrig set.
I de lokale Ekvipager, tunge solide, aabne Vogne, kørte dc lystige Tog af uniformerede dekorerede og kjoleklædte Hei rer. I Spidsen Kongen og Kronprinsen i Konsul Fabricius Fjc dervogn. De Indfødte saa' til i forbavselse. Ved Indkørselen t Gammel Skagen, hvor danske Mænd og Kvinder har rejst E smukt Monument for kække Fiskere, der i 1862 omkom p Søen under redningsforsøg, og hvor Brøndums bekendte Kuns' nerhotel ligger, sluttede et Par Vogne med Kunstnerfamil erne Ancher, Viggo Johansen m. fl. sig til Toget, og Anchel lille Datter overrakte Kongen en Buket. Ved Fyrtaarnet gjol des Holdt og Kongen tog dette i Øjesyn.
Derfra gik det videre gennem den flade Sandstrand til Jy lands smalle Nordpynt, hvor Redningsmandskabet stod pan i to Hold, hvert paa 12 Mand, ved de to Redningsbaade. HE saa man den i Literaturen forevigede Lars Kruse med et Uta af Redningsmedailler, og Anchers fra talrige Fiskerbillede kendte Model, Ole Svendsen. Man havde haft den snurrig Ide at lade de brave Folk optræde i et Slags Maskeradekost3 me til Ære for Kongen. Istedetfor at bære Oljeklæderne og de lange Søstøvler, var de udstyrede som Balletfiskere i Sko og ned blankknappede Jakker. I dette Kostyme foreviste de dees Bjærgningsmanøvrer, trods den upraktiske Dragt, med tor Bravour.
)erefter affyrede Redningsvæsnets Chef, Konsul Andersen et 'ar Bjærgningsraketter. Kongen og Kronprinsen konverserele med Interesse de flinke Søfolk, og Rosenstand blev kaldt til ned sin kuffert. Nu vankede der adskillige Kors og Medailler, >l.a. til Lars Kruses Søn.
)e benaadede Fiskere tog Sagen med sejg Ro og puttede sinligt de af Kongen overrakte Hædersbevisninger i Lommen. )a en af dem takkede Kongen for en Sølvmedalje, svarede Congen: »Ja det er jo ikke saa meget, men det kan blive mere ~n anden Gang«.
Kl. 3 kørte man tilbage til Stationen. Endnu uddeltes et Par Ordener, hvorpaa man uden Ophold tog tilbage til Frederikshavn. Vi maa endnu fra Skagen notere en af Lauritz Christensen i Hillerød arrangeret Æresport, et Slags Tableauvivant af Grandekoration. Fiskenet og to bemandede Baade.

Indenrigsministerens Middag.
I den samme Vognremise; hvor for 18 - 19 Aar siden Vendsysselsbanen i Kongens Nærværelse indviedes ved en festlig Middag, i samme Lokale fejredes idag Skagensbanens Aabning. Dekoratør Cohen har gjort sine Sager godt. Det store Rum, som til daglig er Skur for Lokomotiver og Jernbanevogne, er under hans kyndige Hænder forvandlet til en pompøs og broget Festsal, der præsenterer sig i blændende Lys af 12 store elektriske Lamper.
Rummet er dekoreret som Flagtelt. Mægtige Bannere af alle Nationaliteter dækker Væggene, og Loftet dannes af Blomster- og Vimpelguirlander, som krydser hverandre.
Ved den søndre Ende er Indgangen gennem et Dannebrogsfarvet Telt. Straks indenfor i Salen har Kongen og Kronprinsen Plads under en „Kongekaabe" af rødt Fløjl med Guldfrynser. I den anden Ende af Salen er rejst et Galleri, hvor Musiken har Plads. Dette Galleri er pyntet med danske Flag og det fra mange gode officielle og patriotiske Middage kendte Vildmandsskjold.
Naar tilføjes, at der rundt om i Hjørnerne, og da navnlig ved Kongesiden, er anbragt en hel Del saa eksotiske Vækster, som Aalborggartnere kan præstere, kan vi sikkert med god Samvittighed forlade Salens Udsmykning og skride til den mere alvorlige Festskildring.
I dette Festlokale samledes Kl. 7 en broget Forsamling, De højeste Rangklasser, højtstaaende Embedsmænd, Hoffolk, jævne Jærnbanefunktionærer, Sognefogder, Amtraadsmedlemmer osv. En udmærket Middag serveredes af Hansen fra Skydebanen, der i disse Dage har arrangeret det hele i provisorisk indrettede Køkkener ved Siden af Vognremissen. Store Bekostninger har selvfølgelig været forbundne med en saadan Feltfodsmiddag, hvor al Maden, selv Fisken(!) maatte forskrives fra Kjøbenhavn. Kuverten kostede da ogsaa 28 Kr.