Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Skagensbanen > Strækningen

Strækningen

Skagensbanen udgår fra DSB stationen i Frederikshavn. Herfra følger banen Vendsysselbanens hovedspor mod nord og svinger i vestlig retning forbi Apholmen. Efter Ellingågård svinger banen til højre mod Strandby station. Fra Strandby svinger banen mod vest, og Rimmen holdeplads ligger lige efter krydsningen med hovedvej A10 og følger herfra til den når Jerup station beliggende syd for landevejen fra Jerup til Mosbjerg.

Y tog i Aalbæk plantage på vej mod Frederikshavn i april 1997. Foto: Michael Winther. 

Fra Jerup løber banen næsten stik nord forbi Napstjært station og videre til Albæk station og videre retlinet til trinbrættet Bunken, beliggende i den sydlige del af Bunken Klitplantage. Hulsig station -  ligger nord for plantagen efter banens krydsning af hovedvejen. Fra Hulsig løber banen stadig som efter en lineal, indtil den når Skagen Klitplantage. Ved vejen mod Gammel Skagen ligger den tidligere Højen station - indtil 2005 holdeplads. Nedlagt i 2005. Knapt en kilometer efter Højen svinger banen mod øst og når Skagen station 39,7 km fra Frederikshavn.

Hulsig ved viadukt i 1973. Foto: J. Hagger Jensen.

I 2002-2003 gennemførtes, af sikkerhedsmæssige årsager, nedlæggelser af en række overkørsler. Antallet af overkørsler nedbragtes fra 120 til omkring 40.
Max hastighed på banen blev sat op til 100 km/t mellem Skagen og  Hulsig og 120 mellem Hulsig og Frederikshavnvej ved køreplanskiftet 9. januar 2005 udenfor stationerne.