Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Smalsporsbaner i Nordjylland > Hanstholm fæstningens bane

Hanstholm fæstningens bane

I  september 1940 besluttede den tyske flåde, at der skulle opstilles et tungt kystbatteri ved Hanstholm. Formålet med Hanstholmfæstningen og et tilsvarende i Norge var at spærre Skagerak for indtrængende flådestyrker og samtidig sikre den meget vigtige skibsforbindelse til Norge.
Der var tale om et meget stort byggeprojekt, idet udgravnings- og støbearbejdet ved hver kanonbunker varede ca. 4 måneder. Derefter fulgte to-tre måneder til montering af forskelligt udstyr. Kanonbunkerne har et grundplan på ca. 3000 m2.
Udover de ovennævnte bunkere blev der i 1941 yderligere bygget en ildledelsesbunker i to etager, en central elværksbunker og to store ammunitionsbunkere. Ammuntionsbunkerne og kanonbunkerne blev forbundet med en smalsporsbane med en sporvidde på 60 cm og en længde af ca 4 km til transport af den tunge ammunition.
Alt i alt blev der brugt omkring 190.000 ton beton i området svarende til indholdet af 30000 moderne betonkanoner.

Batteriet havde i alt en besætning på i alt 600 mand. Omkring 6000 tyske soldater var i Hanstholmområdet i slutningen af krigen.

Her er plan over smalsporsbanen som den så ud efter anlæg, ialt en bane på knap 4 km. Den orange streg markerer Museumsbanen der kører gennem en af kanonerne og en ammunitionsbunker.

Bygningen af bunkerne
For at få materiale frem til dette bygningsværk var der planlagt en smalsporsbane fra Nors station på TFJ banen til Hanstholm. Den blev dog aldrig lavet og i stedet blev lavet en betonvej fra Nors til Hanstholm hvor materialerne kunne transporteres på blokvogne.
Kanonrørene til de 38 cm kanoner vejede hver 110 ton og blev transporteret fra Thisted station på blokvogn til Hanstholm ad de anlagte betonveje.
Pedershaab maskinfabrik leverede 20 diesellokomotiver i Thisted til entreprenører i årene 1940-42 og det må antages at hovedparten af disse lokomotiver har været brugt til bygning af Hanstholmfæstningen. At lokomotiverne blev leveret i Thisted skyldes formodentligt at det var den eneste station i området der kunne håndtere disse lokomotiver. Nogle lokomotiver kan også være brugt til etableringen af omfartsvejen omkring Thisted som tyskerne også krævede bygget.

Hovedparten af lokomotiverne var diesellokomotiver af typen BWD, hvilket vil sige, at de havde en sekscylindret B&W dieselmotor på 55 hk. De otte var leveret til det tyske firma Sager & Woerner.

Lokomotiver der blev benyttet i fæstningen
Der er kendskab til at lokomotiverne der blev benyttet i fæstningen har været her frem til 1955 hvor de blev de averteret til salg.

Der var tale om to lok på ammunitionsbanen i Hanstholm. Det ene var en af de henved 20 BWD fra Pedershaab, men med så stærke fingeraftryk fra B&W.

Det andet lok ses på fotoet mærket MBA, og denne betegnelse sætter sammen med krigen snævre rammer for lokets byggeår. MBA dannedes i 1940 efter 0&K konkurs.

Billedet viser MBA-lokomotivet. Man aner, at det har kobbelstænger, men ikke blindaksel. Karakteristisk er brændstoftanken midt i førerhuset. På det andet foto kører loket sammen med BWD-loket, og her ses det tydeligt, at MBA-loket syner noget større. Billedet er taget lige efter krigen, og formentlig er det en dansk værnepligtig, der kører en prøve- eller demonstrationstur. Senere blev lokene sat til side i den del af anlægget, som forsvaret beholdt. Først 1955 blev det formentlig solgt (ophugget). Billedet er lånt fra www.milhist.dk



Dette billede viser også BWD-loket. Man aner Pedershaabs træk, men motorhuset er større, for B&W-motoren var større, al den stund den havde 6 cylindre. Foran står der B&W Diesel. Loket kunne godt se ud til at være camouflagemalet. Også dette foto stammer fra den allerførste tid lige efter befrielsen.
Vognene på andre fotos er typiske granatvogne, ligesom indkørslen til en af bunkerserne er også camoufleret med sløringsnet. Billedet er lånt fra www.milhist.dk

På sporet i museumsbunkeren holder et Demag lokomotiv der har kørt i fæstningen. Det har bygge nummer 2652 og er bygget i 1940. Blev efter 2. verdenskrig brugt som entreprenørmaskine. Udstillet, men køreklart på oprindelige spor.

Smalsporsbanen i dag

I museumsterrænet kan der køres på en del af den gamle ammunitionsbane. Man kan køre en tur gennem et af batterierne og passere gennem en af de store ammunitionsbunkere og en af bunkerne til 38 cm kanon. Turen er godt 1 km lang og varer ca. 10 minutter og er altså kun en lille del af banen der var knap 4 km lang, indenfor batteriområdet.

Ammunitionsbanen blev anlagt, fordi ammunitionen til 38 cm kanonerne var for tung til, at man blot kunne bakse rundt med den på en sækkevogn. 
Granater og krudtladninger blev på specialbyggede vogne kørt frem til de fire kanonstillinger fra seks store ammunitionsbunkere, som lå lidt længere tilbage i terrænet af to diesellokomotiverne.

Vigtige scener i filmen ”Olsen-Banden i Jylland” er optaget i museumsområdet.

Museumsbanetoget på vej ind i kanon 4. Bemærk atrap granaten på den sidste vogn.

 

Vognene til museumsbanetoget er helt lukkede.

Lokomotivet der benyttes på museumsbanen er fra Pedershåb og har byggenummer 290 og er bygget i 1941. Et tidligere teglværkslokomotiv oprindeligt leveret til Højslev Teglværk , der muligvis også har kørt med brunkul.  Bemærk, at højden på førerhuset er reduceret. Der må stilles krav ved ansættelse af lokofører at han ikke må være for høj. Pedershåb mærket på fronten af maskinen mangler. Lokomotivet er formodentligt født uden tag.

Skinner og sveller er er tilsyneladende de oprindelige men må være renoveret og rettet op. Bemærk jernsvellerne der fastgøres i underlaget ved at banke rør ned gennem hullerne i svellerne.

Nogle steder foregår kørslen ad skæve spor.