Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Smalsporsbaner i Nordjylland > Kragskovhedebanen

Kragskovhedebanen

Smalsporsbanen ved Kragskovhede.

En af de mere specielle smalsporsbaner i Vendsyssel var fængselsvæsenets Hedebane.

Pga. 30'ernes store arbejdsløshed lod Arbejds- og Socialministeriet anlægge lejre rundt om i landet, hvor unge arbejdsløse skulle have praktisk arbejdstræning og teoretisk viden. Tre af disse lejre lå i området mellem Sindal, Ålbæk og Jerup.

Formålet med at lægge lejrene her var, at arealerne, med rimmer og dobber, var særdeles velegnede for kultivering, og der skulle senere oprettes en del husmandsbrug i området. Lejrene var Råbjerglejren, Mosbjerglejren og Jeruplejren.

Ved afslutningen af 2. verdenskrig blev lejrene overdraget til fængselsvæsenet, der her ville samle ca. 2300 landssvigere i en halvåben lejr. De nødvendige ændringer blev udført, så alt var klar i 1948, men der blev kun brug for en del af de 2300 pladser.

Opdelingen i tre lejre og de relativt store afstande til og fra arbejdsstederne samt det forholdsvis store samlede antal passagerer betød at man måtte lave kollektiv transport, hvorfor man anlagde en bane.
Banen blev officielt benævnt Hedebanen, havde en sporvidde på 600 mm og var 6,5 km lang. Sporene stammede fra efterladte tyske anlæg på Læsø, hvor planen havde været at anlægge en bane fra vest til øst på øen.

Sådan omtrent gik banen.

Første køreplan trådte i kraft i februar 1949, men da var strækningen til Mosbjerg for længst taget i brug. Det resterende anlæg var besværligt og tidskrævende, idet der mellem rimmerne måtte foretages fuldstændig afgravning af tørvejorden og efterfyldes med sand.
Banens trækkraft var to diesel-entreprenørlokomotiver, og til persontransporten blev der benyttet åbne bogievogne med faste bænke i vognenes længderetning, placeret midt i vognen. Af hensyn til det høje tyngdepunkt og de smalle spor var det vigtigt, at der sad lige mange i hver side af vognen, der havde plads til 24 passagerer. Bogierne bestod af undervogne til almindelige tipvogne og var således ikke affjedrede.

Banen startede ved Jeruplejren, senere kaldet Kragskovhedelejren og i dag Statsfængslet på Kragskovhede, passerede Mosbjerg-Jerupvejen og fulgte derefter Vidjerisvejen over en længere strækning til Mosbjerglejren. Banen steg det første par kilometer; resten var vandret bane frem til 6,5 km-stenen ved Råbjerglejren.
Ved Mosbjerglejren var der anlagt et sidespor samt en fliseperron og ved Råbjerg endnu et sidespor samt bygget en lille remise til et diesellokomotiv. Ved Kragskovhede var der også et sidespor, og i et træskur var der plads til et diesellokomotiv.

Skæringen med Jerup-Mosbjergvejen gav hurtigt anledning til kvaler. En funktionær vinkede toget frem, når der ikke var trafik på vejen, men med stigningen i vejtrafikken blev det vanskeligere at finde et hul til toget. Det blev dog løst ved, at der nord for vejen blev anlagt en ny perron så vejen måte passeres til fods. Ved den nye station opførtes en muret remise med plads til tre lokomotiver.

Fra slutningen af 1951 skulle »indearbejdende« transporteres til Mosbjerg, hvorfor syv mandskabsvogne blev forsynet med overbygning af jernplade, med skydedør i den ene side og to vinduer i hver vognside. To vogne forblev åbne af hensyn til godstransporterne.
Første tog afgik fra Råbjerg kl. 6.30 med ankomst til Kragskovhede kl. 7.00 og medførte som regel en persontransportvogn med den funktionær, der modtog posten, samt indsatte, der skulle til læge eller tandlæge i Kragskovhede.

Undertiden befordredes også skoleelever, hvis forældre var funktionærer og bosatte i Råbjerg. Desuden medførte toget en godsvogn med mælkejunger til Jerup Mejeri samt visse landbrugs- og gartneriprodukter.

Toget kom retur til Råbjerg kl. 10.00 og var blandt de små tog, mens toget fra Kragskovhede kl. 8.00, var dagens store tog. Det medførte indsatte og funktionærer til både inden- og udendørs arbejde og var ofte på syv-otte vogne med op til 200 passagerer. Til fyraften kørte denne styrke retur med et tog, der ankom kl. 17.00.

Der kørtes jævnligt særtog, for eksempel biograftog Råbjerg - Kragskovhede.

I 1962 begyndte overvejelserne om andre befordringsmidler, og fra januar 1963 overtog to brugte DSB-busser transporterne.
Både spor og materiel blev straks efter solgt til Mejer Antonsen, Aalborg som skrot. Et hold indsatte optog sporet i foråret 1963, og der blev bortkørt i alt 215 tons.

Det eneste, der i 1999 var tilbage af Hedebanen, var to remiser: den i Råbjerglejren, som står tom, samt der murede remise i Kragskovhede. Der ligger ved Mosbjerg - Sindalvejen skråt over for hovedindgangen til statsfængslet. Den blev efter banens  nedlæggelse ombygget og indrette til brandstation, og den funktion havde den i 99.
Ude i terrænet er det ved Råbjerg lejren og Mosbjerglejren, hvis utidssvarende bygninger i øvrigt i dag stort set står ubenyttede hen, mulig  over korte strækninger at se, hvor banelegemet har ligget, men der er ikke rester af perroner.

Fængselsvæsnets store landbrugs og hedearealer samt fængselsområdet er lukket land, hvortil offentligheden ikke har adgang. Den eneste rest af Hedebanen, man i dag frit kan bese, er brandstationen ved Mosbjerg -Jerupvejen.