Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Smalsporsbaner i Nordjylland > Lille Vildmose

Lille Vildmose

Smalsporsbaner i Lille Vildmose.

Det ældste baneanlæg i Lille Vildmose opstod i 1905, da Fransk-tysk Tørvespritkompagni investerede i anlægget af en spritfabrik ved Lillesø.

Der blev i forbindelse med fabrikken anlagt en bane til transport af tørv til fabrikken. Tørvene blev transporteret i tipvogne trukket af elektriske lokomotiver, og banen var blandt de ældste elektriske baneanlæg i Danmark. Produktionen af tørvesprit kom dog aldrig rigtig i gang, og i 1906 blev fabrikken sat til salg.

Cementfabrikkerne omkring Aalborg var omkring år 1900 interesseret i at udnytte både Store og Lille Vildmose. I denne ældste periode af udnyttelsen af Vildmosens tørv foregik tørvegravningen udelukkende ved håndkraft.

Randrup Tørvefabrik sendte håndgravede tørv med banen i 1903 fra Kongerslev station. Aalborg - Hadsund Jernbane var indviet i 1900.

Det var hårdt arbejde at læsse vognene med håndkraft. Billede fra 1919. Formanden må stå til højre uden redskaber.

Generelt kunne tørveproduktionen imidlertid kun betale sig i begrænset omfang på grund af priserne, men da brændselspriserne tog et gevaldigt sving opad under første verdenskrig, Kom der for alvor kom gang i tørveproduktionen i Lille Vildmose.

Nu voksede tørveproduktionen fra de små produktionssteder hastigt, og det kunne betale sig at indsætte maskiner til gravningen. Det skete også for Randrup Tørvefabrik, mens Refnæs Mose, der havde sidespor til Komdrup, og Bjerregaard Mose havde meget betydelige tørvetransporter med Aalborg - Hadsundbanen fra 1917.

Syd for Mou ved Høstemark var der også tidligt gang i tørvegravningen. Her blev der i 1917 indkøbt et elværk og anlagt en jernbane med 2 km spor til tørvegraven, hvor tipvognstogene blev trukket af el-drevne lokomotiver.

Der var i dette område flere mindre firmaer: Vildmosens Tørvefabrikker, Tørve- og Strøelsesfabrikken Skovvang, Mou Mosebrug, Høstemark Tørvefabrik og Vildmosefabrik Højvang. Disse produktionssteder lå alle ubekvemt for tørvetransport med jernbane. Ejeren af Skovvang sendte derfor i 1915 en ansøgning om anlæg af en smalsporsbane fra Mou til Gudumholm til Hedeselskabet. Der blev det følgende år ført forhandlinger med de berørte
lodsejere, der gennemgående var velvillige over for anlægget. Der skulle bygges broer over åer og kanaler, men i efteråret 1915 kunne den nye transportbane åbnes for driften, idet der var anskaffet 9 km spor og 40 tipvogne, der hver kunne rumme 1 m³, samt købt 2 lokomotiver i Tyskland. I Gudumholm havde banen forbindelse med Aalborg - Hadsundbanen, så tørvene kunne omlades.

Aalborg - Hadsudbanen kunne ofte ikke opfylde transportkravene, fordi banen havde for få godsvogne. Derfor blev der den 20. december 1918 sendt en ansøgning om at få transportbanen forlænget til Mou Bro, hvor der ved Frydenstrand i 1908 var anlagt en landingsplads. Tilladelsen blev hurtigt givet; der var jo brug for tørvene, og i den følgende tid kørtes en del af produktionen til Mou Bro for at blive transporteret videre på skibe. Størstedelen gik dog stadig til Gudumholm station.

Banen var i denne tid vigtig for virksomhederne i Høstemark-området, og
kunne naturligvis også bruges til anden transport, f.eks. mergel. I 1916 – 1919 blev der transporteret 21.000 millioner tørv med banen.

Den røde linje er Aalborg - Hadsund Jernbane (AHJ) med sidesporet ud i mosen hvor der blev blev lavet et stort rampeanlæg, under 2. verdenskrig.
Under 1. verdenskrig blev der anlagt en smalspors industribane Gudumholm –Mou – Mou Bro til transport af tørv især fra Høstemarkområdet - sort linie.

Cementfabrikkerne havde et meget stort behov for brændsel og var under krigen meget afhængig af tørveproduktionen. I 1919 lejede de derfor et areal i den nordvestlige del af Lille Vildmose, hvor de begyndte en produktion under navnet Cementfabrikkernes Mosebrug. Året efter blev der lagt et forbindelsesspor fra deres eget sporanlæg til Gudumholm - Moubanen.

Efter 1. verdenskrigs ophør faldt brændselspriserne atter, og der blev adgang til andre brændselsformer, så interessen for tørvene faldt. Brugen af banen mellem Gudumholm, Mou og Mou Bro aftog for til sidst helt at ophøre.

Cementfabrikkerne var imidlertid fortsat interesseret i at benytte tørv som brændsel i deres produktion, og Cementfabrikkernes Mosebrug udvidede fortsat deres tipvogs baneanlæg. Trækkraften havde oprindelig været damplokomotiver, men derved var der den fare, at mosen langs banen og tørvene i tipvognene kunne blive antændt af gnister. Da det i værkstedet i 1925 lykkedes at lave en Ford benzinmotor, der kunne anvendes som drivkraft i lokomotiver, blev damplokomotiverne snart erstattet af nye motordrevne lokomotiver.

Ramperne ved Lindenborg Å er der stadig til stiksporet der blev anlagt ud i mosen under 2. verdenskrig.

Allerede fra begyndelsen af 2. verdenskrig var der mangel på brændsel, og tørveproduktionen blev sat voldsomt op i nye indvindingsområder. Tipvognsbanerne blev meget udbygget, idet der blev købt 70 km spor i Sverige til et anlæg med 700 mm sporvidde. Aalborg - Hadsundbanen anlagde i 1941 et sidespor fra Gudumholm langs tørvekanalen til rampeanlægget ved Kærsholm, og her kunne omladningen til jernbanevogne foregå.

For at få et acceptabelt udbytte på de nyopdyrkede Lille Vildmose områder, var det nødvendigt med mergling af de nye landbrugsområder. Der blev fundet god mergel til formålet ved Randrup, og her blev der åbnet en mergelgrav. For at få merglen til Lille Vildmose blev der i 1936-37 anlagt en bane fra mergelgraven til Kongerslev Hede og derfra videre til Vildmosen og gennem den helt til Dokkedal, hvor der 1939 blev bygget en værkstedsbygning, som endnu findes. Anlægget til mergeltransport blev benyttet i omkring 10 år. Da var det store behov for mergel ophørt, men en del af banen blev overtaget af Pindstrup Mosebrug, der i 1949 havde opført en briketfabrik i Kongerslev, og sporet blev nu ført ind til denne fabrik og var i brug i en længere årrække, til Aalborg - Hadsundbanen blev nedlagt i marts 1969.

Ved den gamle værksted i Dokkedal, der blev bygget i 1939, ligger der en stump spor udenfor værkstedet. 

Den mægtige aktivitet på Cementfabrikkernes Mosebrug varede krigen igennem. Atter havde Aalborg - Hadsundbanen store vanskeligheder med at opfylde kravene om transport af tørv, og det gik især ud over de små tørvegravningsselskabers mulighed for at få deres tørv afsat, men var også en alvorlig belastning for elværker og cementfabrikkerne. Hovedparten af Cementfabrikkernes Mosebrugs produktion gik til Rørdal cementfabrik. Til at klare transportbehovet i mosen var der indkøbt 80 km spor og 16 damplokomotiver. Damplokomotiverne blev dog ikke anvendt her idet man brugte 12 pedershåb lokomotiver og et ældre lokomotiv der kørte på naturgas.

De flytbare spor dannede 6-7 km lange fingre fra rampeanlægget ud i mosen til arbejdsstederne. Da 2. verdenskrigen var forbi indtrådte efterhånden mere almindelige tilstande, og tørveproduktionen begyndte at falde. Faldet i produktionen satte især ind efter 1950, og i 1963 ophørte Cementfabrikkernes Mosebrug.

Tipvogne læsser tørv ned i vogne fra Hadsundbanen. Bemærk de forhøjede vognsider.

I mellemtiden havde en anden virksomhed fattet interesse for det værdifulde tørvemateriale i mosen. Som nævnt blev der bygget en briketfabrik i Kongerslev. Materialet blev hentet i mosen og det blev indledningen til en større tørveindustri. I 1958 blev der bygget en tørvestrøelsesfabrik i Sønder Kongerslev ved Aalborg - Hadsundbanen. Den brændte i 1991, men blev hurtigt genopbygget. Også denne virksomhed gjorde i adskillige år brug af smalsporsbaner – både faste transportbaner og flytbare, hvor der blev gravet, og hvor lagrene var.

Undermenu