Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Smalsporsbaner i Nordjylland > Tørvebanen omkring Tylstrup

Tørvebanen omkring Tylstrup

De Aalborgensiske cementfabrikker drev i årene 1917-22 samt fra 1940-48 en tørvebane med 700 mm sporvidde fra Tylstrup station til Store Vildmose.

Under første og anden verdenskrig var der anlagt smalsporede tørvebaner ud i vildmosen fra Tylstrup station. Tørvene blev ved Tylstrup station omlastet til jernbanevognene og herfra ad jernbane befordres til  gasværker og elværker i Aalborg-Nørresundby.

Under begge krige havde baneanlæggene deres udgangspunkt i Vildmosen og deres endepunkt på Tylstrup stations østside, og begge var ført under statsbanens spor det samme sted syd for Tylstrup.

Portland Cement A/S anskaffelse i årene 1907-29 10 stk. Krauss-damplokomotiver, alle med sporvidde 785 mm og det må antages at nogle af disse lokomotiver har været brugt her, selv om sporvidden ikke passer.

Baneforløbet var for en stor del det samme når undtages, at 1917-udgaven sigtede mod nordvest op mod nord for Toften og 1940-udgaven mere direkte mod øst mod Damfennerne. Der var tale om betydelig sporanlæg i mosen, en hel del af opsamlingssporene var transportable spor og blev efter første vendenskrigs slutning anvendt som flyttelige mergelspor.

Ved begge anlæg var sporforbindelse til maskinhuset i Toften, hvor der var værksteds-, reparations- og remiseanlæg. Syd for Gammel Vrå var anlagt en  krydsningsstation, hvor en fast sporvagt skiftede spor og stillede signal, så ind- og udkørende tog kunne passere hinanden her.

Der var i sommeren 1917 ca. 50 mand beskæftiget på et areal, der var så stort som 100 td. land, og allerede i slutningen af juli kunne det første læs tørv køres til en oplagsplads vest for stationen i Tylstrup. DSB gav i efteråret 1917 tilladelse til at lave en underføring under banen i træ og tørvene kunne nu køres direkte til læssesporet. Efter at sporet til læssevejen var etableret kunne man læsse direkte i jernbanevogne, hvilket gjorde arbejdet mere effektivt, men da der var 12 mill. tørv i mosen og der var stor efterspørgsel og der blev derfor hurtigt lavet et omløbsspor for tørvebanen og en  60 m lang læsserampe, 2 m bred og 1 m høj. Tipvognene kunne nu tippe tørv direkte ned i jernbanevogne, hvilket øgede kapaciteten væsentligt.

Fra banens åbning i 1917 til ultimo maj 1920 blev der  læsset op mod 1000 jernbanevogne, men kulpriserne var i 1920 faldet så meget at der ikke længere var økonomi i tørvene og tørvegravningen stoppede i denne omgang.

Historien gentager sig

I 1940 henvendte jordlovsudvalgets tørveindustrikontor sig til DSB med anmodning om, at der anlægges en tørvesporrampe, et sidespor til ca. 25 jernbanevogne samt et underføringsanlæg syd for Tylstrup station. Man henstillede arbejdet udført snarest og i september 1940 var tørvebane ført frem til statsbanen, hvor der blev udført en underføring under banen i træ. Senere blev der dog lavet en betonbro.

Tørveaflæsning på Tylstrup station under anden verdenskrig. Tilsyneladende blev tørvene på dette billede læsset af ved siden af DSB vognene og derfra læsset op i godsvognene.

Straks efter at tørvebanen,  var ført frem til rampen, tog transporterne fart, og det varede ikke længe før rampen måtte udvides til 2 tipspor samt et læssespor ved dennes anden side måtte anlægges. Læssekapaciteten blev herved fordoblet og i tiden fra 1/8 1940 til 31/12 1941 blev der læsset 4338 jernbanevogne med tørv på stationen. Trods det store antal læssede vogne blev rangeringen klaret ved hjælp af hest.

Banens trækkraft og materiel var små damplokomotiver med prærieskorsten med gnistfanger.

I 1948 var det slut - og i årene 1949-50 blev sporene taget op og anlæggene sløjfet.

I dag

Viadukten under banen er der endnu men Tylstrup station er nedrevet og sidespor i Tylstrup er fjernet og lang østsiden af sporet er der en lang strimmel fredsskov hvor sporet lå og der er ingen spor af hvor sporet kan have gået ud i mosen. Her kører MR tog over broen i 2005. I forbindelse med sporfornyelsen på strækningen i 2012 er underføringen fyldt op og kan ikke længere ses i landskabet. Foto: Erik Kjærgaard.

Viadukten i beton var der indtil 2012, hvor den blev fyldt op i forbindelse med sporfornyelsen. Foto: Erik Kjærgaard.