Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Thisted - Fjerritslev Jernbane > Stationer Fjerritslev - Vesløs

Stationer Fjerritslev - Vesløs

Fjerritslev station
Fra Fjerritslev Station er der 54 km til Thisted. Stationen ejedes af Thisted - og Aalborg-banen i fællesskab og TFJ deltog i 1908 i bygningen af et nyt varehus og i 1913 et stort posthus ved siden af stationsbygningen, der i 1915-17 er udvidet, ligesom der er foretaget en udvidelse af sporanlæg m.m.

Ved TFJ's indkørsel var der et sidespor til en erhvervsvirksomhed, og i den sydlige ende af stationen lå en enkeltsporet remise, som TFJ i de sidste år anvendte til henstilling af et overflødigt damplokomotiv. Normalt »overnattede« TFJ's motorvogn i FFJ's remise.

Stationsskiltet fotograferet på banens sidste dag. Foto: Erik V. Pedersen.

Fjerritslev stationen i 1969. Foto: J. Hagger Jensen.

Gøttrup trinbræt
Første standsningssted efter Fjerritslev var Gøttrup, hvor der var trinbræt fra banens åbning. I 1910 opførtes et banevogterhus med indretning til billetsalg; en nydelig rødstensbygning hvor der fra 1911 etableredes billetsalgssted og  ekspedition af banepakker til alle landets jernbaner.

Ekspeditionen blev passet af en ekspeditrice, der i gennemsnit har hilst på 3-5 passagerer dagligt. Landsbyen Gøttrup med kirke, brevsamlingssted m.m. ligger 3 ½ km mod syd, så der har man kun begrænset glæde af jernbanen, da der fra byen "kun" er 7 km til Fjerritslev. I trinbrættets umiddelbare nærhed ligger der blot 8­9 huse. Den stedlige ekspedition ophørte i 1923 og siden har Gøttrup atter kun været trinbræt.

Var de seneste år forsynet med læskur opført i træ med pandeplader på et vinkeltag. Perronen havde den sædvanlige græskant og grus/stenbelægning og trinbrætsignalet var af træ. Farverne de sædvanlige, altså rødt træværk med grønne stolper og bænk.

Klim station
Her er den første station med Heinrich Wencks distinkte stationsarkitektur, som er så karakteristisk for de danske privatbaner omkring år 1900. Stationsbygningen, der er af "kvindetypen" - lille og kompakt med gavl ud mod perronen, i modsætning til "mandestationerne" der er lidt større og længere med gavlene vinkelret på perronen. Med undtagelse af Frøstrup Station og billetsalgsstedet i Gøttrup er alle banens mellemstationer hvidkalkede med grundmur i røde sten og halvvalmede skifertage.

Træet i tagudhænget var rødmalet og vindskederne grønne. Træværket i døre og vinduer var ligeledes grønt og plankeværket mod udhuset rødt. Taget var sort skifertag medens karnappen havde bølgeeternittag. Varehuset var rødmalet med grønne hjørnestolper og døre, og der var grønne indfatninger om de hvide vinduesrammer.

Varehuset lå mod øst. Ud for perronen lå et kombineret omløbs­ og læssespor, med et stikspor i den østlige ende etableret i 1908. Ved læssevejen en kvægfold. Vejoverskæringen i stationens vestende havde dårlige oversigtforhold og har derfor været sikret med bomme siden banens åbning.

Stationen blev anlagt umiddelbart ved den gamle kirkeby, og byen er af samme grund ikke en udpræget stationsby men har dog undergået en mærkbar forandring, bl.a. med hensyn til antallet af forretninger og håndværkere. Egnen er her frugtbar og tæt befolket og gav banen god søgning.

Konestation med gavl vinkelret på sporet. Stationen havde et overhalings/læssespor med stikspor i den østlige ende. Ved læssevejen lå en kvægfold, der endnu i 1963 var intakt. Foto: Frank Sørensen.

Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i forgrunden. Taget på hovedbygningen er det originale skifertag.

Thorup station
Stationer blev anlagt ved den gamle kirkeby, og er derfor ikke en udpræget stationsby men undergik dog mærkbare forandring.

Stationen i 1954.

Konestation af den kendte type og med de kendte farver. Foto: Frank Sørensen.

Stationen anlagt ved banes åbning. Stationen havde såvel krydsnings- som læssesporet liggende udfor stationsbygningen, og er af kvindetypen. Et stikspor fra læssesporet endte med et par sveller på tværs lige før vejen gennem byen. Der blev allerede i 1907 foretaget en udvidelse af stationspladsen, og fra 1915 stod her i nogle år et skur til opbevaring af to lokomotiver. I 1916 blev der anbragt vejbomme ved overskæringen i stationens vestende.

Perron med cementforkanten, og 3 rækker fliser langs forkanten og fliserækken ind til karnappen. 

Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i forgrunden.

Thorup Kær trinbræt

Det primitive trinbrætskilt i april 1969 efter at banen var lukket. Foto: Erik V. Pedersen.

Her var en kort perron med græskant og sten/grusblanding på selve volden. Læskuret var rødmalet med sort tjærepap på taget. Trinbrætsignalets mast var rund og mindede om det øverste af en telefonmast.

Vust station

Stationsskiltet i 2006. Sat på kanten af taget på den lille udbygning mod perronen. Foto: Peter Albertsen.

Trinbræt fra 1904 med ekspedition af banepakker og fra 1905 billetsalg, og det oprindelige, lavstammede vogterhus hvor højden var 1-2 meter lavere end standardtypen har i 1908 fået tilføjet et udhus med retirader. Øst for stationsbygningen er i 1909 opført et varehus, idet der fra 1910 har været ekspedition af stykgods og status som holdeplads med offentligt læssespor og fungeret som en station men med visse begrænsninger i ekspeditionsomfanget.
Stationen blev anlagt omtrent midt mellem de to mindre samlinger af huse Holme og Vust, og kun et par huse lå i umiddelbar nærhed af stationen. 

Der var til det sidste rester af en kvægfold opført i 1924 og ved læssesporet i stationens øst ende et stikspor, udgående fra det fælles overhalings- og læssespor, til en enderampe og med et ekstra varehus i  pandeplader.

 

Stationen i 1975 fra sporsiden. Foto: Peter Albertsen.

Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i forgrunden. 

 

Den nedlagte station i 2004 fra perronsiden. Den lavere bygning ses tydeligt her - vinduet er klemt mellem taget og karnap og der er kun et vindue mod normalt i konestationerne hvor der normalt var to i gavlen. Det oprindelige stationsskilt ses på karnap. Stationen er i dag sommerhus.

Varehuset i 2004 i forfald. Varehuset er en variant idet der er kælder under.

Kærup Holme trinbræt
Lå godt gemt inde på en øde mark. Læskuret var ikke ret højt og bygget af galvaniserede pandeplader, og hjørnestolper og bænk havde rester af grøn maling. Lå forsænket i terrænet.

Kærup trinbræt
Oprettet ved banens åbning ved den lille samling huse Kærup. Var forsynet med et læskur af "Bauntypen" i rødt træværk med grønne bjælker og bænke, der lå ca. 40 meter fra sporet.

Det primitive trinbrætskilt i april 1969 efter at banen var lukket. Foto: Erik V. Pedersen.

Trinbrætsignal af dagslystype af sædvanlig vingetype.

Frøstrup station
Byen er eksempel på en by der blev født af banen og flyttede centrum på egnen. Før jernbanen kom var Bjerget, hvor hovedlandevejen til Thisted gik igennem og hvor der var kro og der var postmester mv. egnens centrum.  Disse ting blev efter banen åbning henlagt til Frøstrup, hvor der rejste sig en stor stationsby med bank, apotek m.m., Stationsbygningen rummede både jernbane­, post- og telegrafstation.

Stationsbygningen der også var tegnet af Heinrich Wenck var radikalt anderledes end banens øvrige. Stationsbygningen er magen til stationen i Falling på Horsens - Odder Jernbane (åbnet 1904), dog i spejlvendt udgave. Den er opført i røde mursten og var noget større end sædvanligt for banen. Stationen var også forsynet med dagslyssignaler. Foto: Frank Sørensen.

I stationens facader var i højde med tværsprossen i vinduerne indmuret hvide tværbånd. Statelig bygning i røde sten og med et ret pompøst indgangsparti fra vejside . Banen havde en god kunde i grovvareforretningen JAF, hvis silo ses i baggrunden. Foto: Jørgen Hagger Jensen.

Banen kurvede gennem stationen med et langt krydsningsspor overfor stationsbygningen samt syd for denne et læssespor med et stikspor, der ender i en stopbom ved bygningens sydgavl. Ved nordgavlen ligger banens varehus stadig.

Den nedlagte station i 2004. Retirader i baggrunden. Stationen er nænsomt renoveret.

Varehuset i 2004. Rampe fra varehuset til sporet er der stadig med perronkant.

Langvad trinbræt

Det primitive trinbrætskilt i april 1969 efter at banen var lukket. På en skæv jernbaneskinne stod stationens navn med ubehjælpsomme bogstaver. Selvgjort er velgjort. Foto: Erik V. Pedersen.

Etableres 1928. Perron med svelleforkant og med sten på jordvolden.  Desuden bænk til sommerbrug og et læskur til dårligt vejr.

Tømmerby station

Ved banens åbning et trinbræt ved det stedlige banevogterhus. Fra 1904 banepakkeekspedition, og siden 1905 desuden billetsalg. 1906 åbnedes et læssespor (omløbsspor), men det var ikke mulighed for at sende stykgods og derfor ikke noget varehus. Stationsbygningen var mindre og lavere end banens øvrige stationer, idet det er det oprindelige vogterhus, der i 1908 fik tilføjet et udhus med retirader. 

Armsignalet ved Tømmerby station er der stadig. Foto: Peter Albertsen.

De sidste mange år nedsat til trinbræt og bygningen var udlejet til privat beboelse. Læssesporet sluttede i en jordvold, og havde kun forbindelse til hovedsporet i nordenden.

Den nedlagte station i 1969. Foto J. Hagger Jensen.

Vesløs station

Ved banens åbning fandtes her ingen bebyggelse, idet stationen blev bygget i den yderste ende af det langstrakte Hannæs i nærheden af Vesløsgård, men siden er dannet en by.

Stationen havde et rimeligt opland ud mod Feggesund. Fra denne halvø henter stationen så godt som hele sin kundekreds og stationen var trafikmæssigt en af de største mellemstation. Station af lang type med overhalingsspor og stikspor til enderampe.

Den oprindelige stationsbygning af kvindetypen er i 1919/20 udvidet med en tilbygning mod øst, så den fremstod som en hybrid mellem mande- og kvindetypen.

Stationen blev bestyret af en stationsmester i stedet for ekspeditricen. Øst for stationsbygningen lå varehuset samt et omløbs- og læssespor, hvorfra der går et stikspor mod vest til en enderampe op mod varehuset. I 1916 suppleredes læssesporet med et lige så langt omløbsspor på banens modsatte side. I 1913 blev her desuden opført et baneformandshus.

Stationen i 1954.

Stationen er i dag nedrevet og erstattet af byens bank. Kun gadenavnet Vesløs Stations Vej minder om bane fortiden.

Stationer videre mod Thisted.