Nordjyllands jernbaner

Send mail

Nordjyllands jernbaner > Thisted - Fjerritslev Jernbane > Stationer Vesløs - Thisted

Stationer Vesløs - Thisted

Tovsig trinbræt
Trinbræt anlagt ved banens åbning ved bebyggelsen Vestløs Huse inde i Østerild Plantage og omkranset af skov på alle sider. Her var der en ret lang perron og de sidste år et læskur.

Trinbrættet i 60'erne. Foto: Frank Sørensen.

Trinbrættet i 60'erne. Foto: Frank Sørensen.

Østerild station
Stationen var forsynet med vandtårn og vandkran. Stationsbygningen, der er af mandetypen, med varehuset ved østgavlen, mens der mod vest er et læssespor og et større privat pakhus. Ud for perronen lå omløbssporet og på banens nordside et vandtårn, opført i røde sten. Mellem sporene, foran vandtårnet stod vandkranen.

 

Stationsskiltet ved stationen. Foto: Erik V. Pedersen.

Stationen med retirader i baggrunden. Foto: Frank Sørensen.

Vandtårn og en vandkran mellem sporene. Rundt vandtårn, opført i røde sten og med tolvkantet rødmalet beholder og grønt tagpaptag. Foto: Frank Sørensen.

Den nedlagte station i 2004 fra vejsiden. Retirader i baggrunden. Det oprindelige skifertag er blevet udskiftet med glaseret tegltag og bygningen er blevet vandsskuret.

    

Vandtårnet fra privatbanetiden står der endnu og vedligeholdes af borgerforeningen. Etableringen af vandtårnet skyldes, at vandet i Thisted var mindre egnet til damplokomotiver, fordi det satte kedelsten. I Fjerritslev kunne der hentes vand i fra Mølleåen og i Thisted blev gravet en ny brønd ved siden af vandtårnet på stationspladsen, men vandforsyningen af lokomotiverne blev først tilfredsstillende, da der i 1907 i Østerild, midtvejs på banen, opførtes et vandtårn med vindmotor hvor der kunne hentes vand af god kvalitet.

 

          

Vandtårnet fungerer som byens vartegn og modeller af tårnet står i hver sin ende af byen ved byzonetavlen. Der fremstilles en tårnpilsner der kan købes lokalt.

Hundstrup station 
Stationen var af kvindetypen, med de samme farver, men taget på stationsbygningen var udskiftet med bølgeeternit.

Lige overfor stationen lå indtil 1920 den smukke, gamle herregård, Kølbygaard. Ved udstykningen af Kølbygaard fik stationsbyen en god befolkningstilvækst.

Stationsbygningen set fra sydvest. Foto: Frank Sørensen.

Stationen havde kun et overhalingsspor og midt for dette lå resterne af en siderampe samt et lille tværspor beregnet for en dræsine.

Den nedlagte station i 2004. Retirader i baggrunden.

Varehuset ved stationen i 2004.

Mellem Tanggård og Hundstrup var der et sidespor til en grusgrav.

Tanggaard trinbræt
Lå lige syd for den spredte bebyggelse Søhuse. Bestod af en bred grusbelagt perron med græskant og med den store type læskur, der også fandtes på Baun og Kærup.

Trinbrættet i 1969. Lettere medtaget. Foto: Frank Sørensen.

Kaastrup trinbræt
Et trinbræt, hvor bekvemmelighederne for de rejsende indskrænkede sig til et trinbrætsignal og en vakkelvorn bænk.

Hillerslev station

Hillerslev stationen blev anlagt ca. ½ km nord for kirkebyen og var af kvindetypen. Fra stationens læsse- og omløbsspor (ud for perronen) udgik fra 1918 et kort stikspor mod øst til Hillerslev Kalkværk, der producerer gødningskalk til landbruget. Værket blev ejet og drevet TFJ, der dog ikke havde noget videre økonomisk udbytte af det og værket solgtes i 1942 til "Vestjyllands Mergelforsyning". Parallelt med kalkværkssporet, men udgående fra det mellemliggende hovedspor, lå yderligere et kort stikspor. 

Stationen i 1954. Er udformet som i Vandet station.

Stationen i 1977 stationen er lukket men der er stadig postkasse på bygningen. Foto: Erik Kjærgård.

Den nedlagte station i 2004. Taget er skiftet indenfor de seneste år på den ene halvdel af huset formodentligt i forbindelse med tilbygning til højre i billedet der er lavet delvist  samme stil som den oprindelige station. Er i dag kontor for den lokale foderstof forretning og kalkværk og er flot vedligeholdt. Retirader i baggrunden til venstre.

Stationsskiltet pryder stadig bygningen.

Nors station
Station af mandetypen med varehuset ved østgavlen. Stationsbygningerne havde samme farver som Vandet, men et lidt anderledes tagudhæng. Ud for perronen lå et krydsningsspor og vest for stationsbygningen et læsse- og omløbsspor med et stikspor til en enderampe. 

Før banen var her ikke megen bebyggelse, men banen betød smukke huse og villaer, samt læge, kro, brugsforening, bageri, mejeri og skole.

Stationen i 1969 med pakhuset i forgrunden. Foto: Frank Sørensen.

Stationen var i begge ender forsynet med håndbetjente bomme indtil 1963 med betjeningsspillet stående frit på perronen. Ved banens nedlæggelse i 1969 var der dog kommet automatiske signaler.

Stationen havde en enormt solid læssekran med en oval træsøjle, to skråstivere med et midtertværsnit på ca. 15 x 30 cm og en solid lossebom. Kranens højde var omkring 9-10 m.

Perronkanten er der endnu med rampe til varehus til venstre.

Retirader til venstre er i dag ventesal for passagerer til busserne og forpladsen fungerer som rutebilstation. Hovedbygningen er bibliotek.

Varehuset i 2004 - rimeligt vedligeholdt.

Havreland trinbræt
Trinbræt åbner for trafik i 1928 i forbindelse med motoriseringen af driften, der gav mulighed for flere stop end med damptog. 
Grusperron med græskant, trinbrætsignal og læskur. Læskuret rødmalet med grøn dør og bænk og hvid vinduesramme med tag af pandeplader.

Vandet station

Stationsskiltet i 2006

Stationen i 1955 med godstog.

Stationen i 1975. Foto: Peter Albertsen

Lå ved vejen til Klitmøller. Station af kvindetype med tagryggen vinkelret på sporet. Stationen var forsynet med et læsse- og omløbsspor ud for perronen, mens varehuset ligger nord for stationsbygningen. Stationen var forsynet med et overhalingsspor. Sporet fortsatte i en S-kurve videre mod nord.

Billetsalget på Vandet Station i 2006 med Peter i forgrunden. Foto: Peter Albertsen.

Der lå et militært område lige overfor stationsbygningen og der var et kombineret læsse- og krydsningsspor samt sidespor til naboen, Forsvarets depotområder.

Baun trinbræt 
Næste holdeplads var ved vejen til Vandet og Nystrup plantager. Åbnet 1906.

Lang grusperron med græskant og et forholdsvis stort rødmalet læskur med grønne hjørnestolper og bænk og tag i tagpap og et lille armsignal, som de rejsende selv stillede, når de ville med toget.

Inden for en radius af 1 km lå der 7-8 gårde, så trafikken på stedet kan ikke have været overvældende.

800 m længere fremme skar banen Torstedvejen. Her lå på et tidspunkt  en svelleperron, dog uden trinbrætsignal og stedet var ikke nævnt i nogen af banens køreplaner. Svellelyst var det uofficielle navn.

Landlyst trinbræt
Omtrent hvor Thybanen og TFJ løb sammen, havde TFJ et trinbræt, der lå ved vejen mod Vandet plantage. Perron på begge sider af landevejen til Vorupør. Forsynet med en bænk, og i øvrigt i ganske enkel udførelse med græskant, grusbelægning og trinbrætsignal, helt af træ.

Thisted station
TFJ kørte til statsbanestationen i Thisted og det sidste stykke fulgte banen statsbanernes hovedspor fra Oddesund. TFJ's remiser med værksted lå næsten overfor DSB's pakhus. Der er de sidste år ryddet kraftigt op omkring Thisted station og drejeskive og TFJ remise er væk.

 

TFJ Sm6 holder ved spor 1. I forgrunden perron 2. Foto: J. Hagger Jensen.

 


Thisted station i 1985 med MX ved perron. Foto: Erik Kjærsgaard.

Læs mere om Thisted station.

Læs mere om Thisted station og stationerne mod Stuer