Vensysselbanen

Statens satte i foråret 1856 en danske ingeniører til at undersøge terrænet mellem Limfjorden og Frederikshavn for at vurdere muligheden for at etablere en bane. Undersøgelserne endte i tre mulige linieføringer fra Nørresundby. Enten mod nordøst via Sæby - det må omtrent den trace som den senere privatbane til Frederikshavn - en linieføring mod nord via Hjørring og Mosbjerg eller gennem Bangsbo ådal (mellem de to andre linier).

Da det jysk-fynske jernbanenet blev vedtaget i marts 1861 var strækningen nord for Limfjorden dog ikke med af økonomiske grunde. Utilfredsheden var stor i Vendsyssel, hvor man holdt protestmøder og indsamlede underskrifter - det ændrede dog ikke noget.

Forsøg med landevejslokomotiv
En driftig købmand fra Frederikshavn skred til handling, idet han i England købte et dampdrevet landevejslokomotiv, som han ville indsætte på den nyistandsatte landevej mellem Frederikshavn og Nørresundby. 

Landevejslokomotivet - man kan med dette trehjulede uhyre godt forstå at der var problemer med at køre på de dårlige veje der var for næsten 150 år siden.

Det trehjulede, 12 tons tunge lokomotiv ankom med skib til Frederikshavn i oktober 1862. Han fik tilladelse til drift i fem år og planlagde kørsel med det nye vidunder tre gange ugentlig Frederikshavn - Hjørring - Nørresundby – turen skulle tage 5-6 timer hver vej. 

Købmanden havde investeret langt over 9.000 rigsdaler i foretagendet. Ifølge leverandøren kunne den trække 15 tons last. På lige strækninger skulle man let kunne nå op på 15 km/t. Det lød lovende, men virkeligheden var en anden idet de mange tons var for meget for vejen og maskinen kørte fast, og broerne måtte afstives under store udgifter.  

Samtidig illustration. Forholdene for passagererne var primitive. Tegningen er delvist fri fantasi - tegneren havde kun set lokomotivet.

Maskineriet gav hele tiden problemer og faktisk lykkedes kun en enkelt gang at nå helt til Nørresundby, hvilket tog adskillige dage efterfulgt af en uges reparation i Nørresundby inden tilbageturen. Det hele vakte stor opsigt i Vendsyssel, men efter tre måneder med endeløse problemer opgav Christiansen sit landevejslokomotiv og dampelefanten blev sendt tilbage til England. 

Nyt håb for en bane i Vensyssel
Da de jysk-fynske jernbaner blev overtaget af staten i 1867 ansatte man ingeniør Niels Henrik Holst som driftsbestyrer. Han gik straks i gang med at planlægge en udbygning af det jyske jernbanenet.
En af mulighederne var at fortsætte nord for Limfjorden, hvor man undersøgte terrænet og foreslog linien  Nørresundby - Hjørring - Frederikshavn. Holst havde været med ved undersøgelserne i 1856, og han har sikkert "genbrugt" resultaterne herfra. 

Vendsysselbanen blev vedtaget i april 1868 ved en lov, der også indeholdt flere andre baner i Jylland. Vendsysselbanens anlæg blev udliciteret i oktober samme år og til manges overraskelse kom der et tilbud fra et dansk konsortium med den 36-årige tømmerhandler Johan F. V. Steenberg i Randers i spidsen. Tømmerhandleren havde i 1860'erne haft store træleverancer til de jysk-fynske jernbaner. Han havde sammen med en bror og Gedalia & Co, E.C. Møller, Christian Fugl Svendsen  dannet "Interessentskabet for Anlægget af Vendsysselbanen".

Konsortiets tilbød at bygge en bane for 1,8 mill. kr. Anlægskontrakten blev underskrevet i slutningen af februar 1869. Interessentskabet skulle stille et depositum på 68.000 rigsdaler. Mange tvivlede på, at selskabet kunne skaffe de mange penge, men pengene blev betalt til tiden.

Fra politisk side var der sympati for Steenberg og interessentskabet. Som følge af manglende dansk sagkundskab på banebyggeri havde englændere hidtil haft monopol på bygning af danske jernbaner. Det var nu brudt og blev ikke siden genskabt. 

Anlægsarbejdet
Arbejdet på den 82 km lange strækning Nørresundby - Hjørring - Frederikshavn blev indledt i maj 1869. Interessentskabet købte en del redskaber og materialer fra entreprenørerne på Randers - Aalborg banen. 

På strækningen skulle der anlægges 8 stationer, 45 banevogterhuse, 29 broer og 109 stenkister samt lægges 30.000 stk. skinner. De var af en vægt på 29 kg/m.

Placeringen af Nørresundby station gav en del overvejelser på grund af flere modstridende hensyn. Dels burde stationen ligge tæt ved byen og pontonbroen, og dels måtte der tages hensyn til en fremtidig jernbanebro over fjorden, men placeringen var endnu ikke fastlagt. Resultat blev, at stationen anlagdes i Lindholm et stykke vest for byen med dens 1600 indbyggere.

Nørresundbys første station med personalet opstillet til fotografering.

Man kunne forvente, at stationen skulle flyttes, når jernbanebroen engang blev til virkelighed, og for at mindske udgifterne ved en flytning, valgte man en midlertidig stationsbygning af træ. Den blev opført vest for hovedsporet ved overkørslen på Thistedvej.

Bygningen havde siden 1866 fungeret som midlertidig stationsbygning i Fredericia.

Fra Nørresundby station blev der langs fjordbredden lagt et spor til et punkt nær pontonbroen. Sporet var kun beregnet for godstransport, hvor godsvognene blev trukket af heste.  

Læs om Nørresundby havnebane

Banen åbner
Banen blev indviet 15. august 1871 og vendelboerne fik nu to daglige forbindelser sydpå over banegårdene i Nørresundby og Aalborg.

Annonce for åbningen af banen.

Hvis de rejsende skulle krydse Limfjorden, var der to muligheder. Den ene var pontonbroen. Den anden var en nyskabelse, idet statsbanerne ved banens åbning etablerede en færge for passagerer og gods - men ikke jernbanevogne - med et 20 m langt, engelskbygget skruedampdampskib "Lille Belt".  

Afstanden over Limfjordens var ca. 350 m. Dampskibet havde anløbsplads hvor nu jernbanebroen ligger, og der var ført spor fra molerne til både Aalborg og Nørresundby stationer. I Nørresundby blev togene ført til fjorden, mens sporet på Aalborgsiden muligvis ikke var færdig ved Vendsysselbanens åbning.  

Fra togankomst i Nørresundby til afgang fra Aalborg var afsat mindst 35 minutter, ved en enkelt forbindelse dog hele 60 minutter.

De første par år havde dampskibet 65-80 passagerer dagligt, hvilket ikke var overvældende, men overfarten var dyr og kunne ikke konkurrere med de 5 øre, det kostede at gå over pontonbroen. Dampskibet sejlede i godt syv år, indtil jernbanebroen var færdig.

Den forventede transittrafik på Vendsysselbanen lod vente på sig, bl.a. fordi der ikke straks blev oprettet sejlrute fra Frederikshavn til Sverige.

Banen krydser på billedet Thistedvej. Billedet er fra 1958. Vogterhuset stod her indtil begyndelsen af 70'erne. Det venstre spor der drejer af bag vogterhuset går over mod Nørresundby Havnestation. Højre spor mod Limfjordsbroen.